Overnaturlige væsener, i folketroen væsner, også kaldt vætter, eller “lavere guddomme” eller “hverdagsguder”, der er tilknyttet familie og lokalsamfund. De symboliserer kræfter i naturen og bor i vandet (som havfolk, åmænd, nøkker), nede i jorden eller i høje (alfer, dværge, trolde, bjergfolk) eller træer og huse (nisser, også kaldt gårdbo). Myter, sagn, eventyr og folkeviser skildrer dem som menneskelignende, med familieliv osv., men med særtræk, fx at være hul i ryggen, ekstremt små, eller med vinger eller fiskehale. Til de overnaturlige væsener hører også fx hekse og feer.

Deres relation til menneskene er normalt dobbelt: Behandles de godt, kan de gavne; behandles de dårligt, kan de skade eller drille; det gælder fx nisserne. Men mange af dem har dæmoniske og fortryllende egenskaber; de lokker i erotisk fordærv og måske død; det gælder fx åmanden, havfruen og alferne, jævnfør også betegnelser som elverskud. Kræfterne kan også kæmpe indbyrdes; det ses fx, når man flytter: Da nordboer bosatte sig i Island, fortæller flere sagaer, måtte de tage de udskårne skibsstavne ned for ikke at støde sammen med kraften fra landvætterne inde i det i øvrigt ubeboede land.

Se også guder og sagnfolk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig