sagn

Sagn, (gammeldansk: beretning), kort, mundtlig overleveret fortælling, med tilknytning til bestemt lokalitet eller begivenhed. Af fortælleren og tilhørerne opfattes et sagn som autentisk, men det rummer en række overnaturlige elementer. Mange sagn er forklaringer (ophavssagn eller ætiologier) på fx naturfænomener, sted- og personnavnes oprindelse, helligstedskult, folkereligiøse skikke. Hvor sagn knyttes til guder og tilværelsens oprindelse, nærmer man sig myten; sagn om hellige personer, fx helgener, ligger legenden nær; stærkt fantastiske eller skæmtende sagn rummer elementer af eventyret. I folketroen har man en lang række sagn om overnaturlige væsener (se fabeldyr, sagnfolk). Selv om sagn er lokaliserede, er der ofte tale om internationalt stof, såkaldte vandresagn. I religionernes hellige tekster kan der være samlet hele sagnkomplekser, fx patriarkfortællingerne i 1. Mosebog kap. 12-36. I de såkaldte historiske sagn fortælles fx en nations sagnhistorie med en række nøglebegivender og -personer og en udbredt legitimering af fx et bestemt dynasti eller en bestemt tro.

Se også nationale symboler.