Trolde, troldmænd og trolddom, ordet “trold” er af uvis oprindelse; blandt forslag til betydning er “en der løber med korte skridt”. Begrebet kan bruges om alle sagnfolk, men især om bjergfolk og underjordiske væsener, der er store og grove eller små utysker. Trolde er onde, farlige for mennesker, men skildres i folkedigtningen også som lette at narre. Trolde udøver trolddom, dvs. at de kan (for)trylle, et ord, der er afledt af “trold”. Blandt tryllemidlerne er en trylleformular, en tryllestav og en trylledrik. En troldmand bruges især om en person, der har magiske evner, er en “klog mand”, en vejleder eller vismand, har shamanistiske evner, optræder som “medicinmand”, har kontakt med tilværelsens guddommelige kræfter og forstår at bruge dem på godt og ondt. Der er overlapninger til den oftest kvindelige trolddomskyndige heks.

Folkedigtningen, især eventyret, myldrer med trolde og troldmænd. Ofte kommer helten i tjeneste hos trolde eller bliver direkte “troldmandens lærling” (navn på et folkeeventyr, og også brugt overført om en ung person, der har lært af en ældre). Da trolden og hans troldepak er noget naive, lykkes det helten at narre dem; en række eventyr med trolde tilhører skæmteeventyrene. Ofte løses fortryllelsen ved, at trolden får hugget hovedet af; selv når en trold har flere hoveder (og dermed ligner en drage), går han heldigvis oftest med dem “under armen”. Trolden tåler ikke synet af Solen, er bange i tordenvejr, hader lugten af kristent blod og farer i flint, når man nævner hans navn. Af særlig kvalitet er de norske trolde-eventyr, der i nutidig bevidsthed er kædet sammen med Theodor Kittelsens suveræne tegninger af troldefigurer. Som eksempel kan nævnes Asbjørnsen og Moes “Askeladden som åd om kap med trolden”.

“Sådan en lille trold” kan bruges om en charmerende kvinde, jævnfør også den danske titel på et skuespil af Shakespeare, Trold kan tæmmes, eller om et lille, sødt barn. Man kan også sige “charmetrold” og “skærmtrold” (om en der tager sig godt ud på tv-skærmen). Varianter af trolde findes i udtryk som “troldpak eller -tøj”, “troldkarl”, “troldkælling”. En “troldsplint” er en forvrænget måde at se verden på, kendt fra H.C. Andersens eventyr “Sneedronningen”, hvor Lille Kaj får fortryllet sit livssyn af en splint fra hendes “troldspejl”. En tryllefløjte er fx et magisk redskab i Mozarts syngespil af dette navn, 1791. Noget kan “tryllebinde”, man kan komme ind i en “tryllekreds”, man kan se en “tryllering” (en ring skabt af magisk kraft), og en pludselig ændring kan kaldes “som ved et trylleslag”. En “tryllekunstner” er en, der optræder med tricks og illusionskunster som speciale, fx den berømte hvide kanin i hatten.

Se også heks, trylleformular, stav, vismand, alkymi, dværge, kæmper, spejl og bjerg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig