Vampyr, et overnaturligt væsen i folketroen, især den slaviske, der optræder som en blodsugende genganger. Vampyren stiger op fra sin grav om natten og finder et menneske at suge blod fra, eventuelt ved brug af sine hugtænder og i en slags flagermusskikkelse (et forslag til “vampyr”s betydning er netop “flagermus”, et andet “heks”). De angrebne bliver derefter selv vampyrer, hvis de drikker vampyrblod. Vampyren holder sig simpelthen i “live” ved at suge blod. Vampyren minder om en række figurer fra folketroen: gengangeren, maren, varulven og heksen. Som det gælder gengangere generelt, kan vampyren udryddes ved at grave liget op, hugge dets hoved af, ramme en pæl gennem kroppen / hjertet og brænde det.

I litteraturen og filmkunsten spiller vampyrer en væsentlig rolle. Den kendteste vampyr er Grev Dracula, der bl.a. optræder i en roman af Bram Stoker fra 1897 og i flere film. Vampyren er nærmest fast inventar i gotisk litteratur fra romantikkens periode og i den moderne horrorgenre.

En “vamp” (en forkortelse af “vampyr”) er en forførende kvinde, en slags femme fatale, især i filmens verden, og først brugt om en dæmonisk skikkelse, siden om svulmende blondiner, og nu også bredt og uden for filmverdenen om en seksuelt udfordrende kvinde af den mere vulgære slags.

Et eksempel på genren “paranormal romance” er en meget populær bogserie om den mandlige vegetarvampyr Edward og hans kæreste Bella, skrevet af Stephanie Meyer, ved navn Twilight, 2003 ff (på dansk Tusmørke).

Litt.: artikel af H.J. Lundager Jensen i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 52, 2009, s. 68-76.

Se også Don Juan og nymfe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig