arabesk, en ornamenteringsform, oprindelig fra maurisk Spanien og især kendt inden for islamisk kunst, med stiliserede, symmetriske og“uendelige” gengivelser af planters blade. I islamisk kunst må der strengt taget ikke findes direkte gengivelser af mennesker og andet liv (se billedforbud), så naturen gives en abstrakt stilisering. Det vævende, evigt-slyngende, gentagende, udsmykkede har givet navn til en musikform, arabesken, fx hos Debussy, og til en titel på Edgar Allan Poes sælsomt slyngede mareridtsfortællinger, Tales of the Grotesque and the Arabesque, 1840.
| Artiklen arabesk er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Symbolleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki