GEOMETRISKE FIGURER Luftfoto af Trelleborg, en sjællandsk ringborg fra vikingetiden. Det cirkelrunde anlæg har fire porte i volden ud mod de fire verdenshjørner og en borgplads opdelt i fire kvadranter af veje mellem portene. Der er fundet fire anlæg i Danmark af denne type, kaldet trelleborge. Måske har de været brugt som kaserner.

.

GEOMETRISKE FIGURER Leonardo da Vincis berømte tegning “Den Vitruvianske Mand”, fra ca. 1490, findes på Galleria del Accademia, Venezia. Den er en studie i en mands ideelle proportioner og viser manden indskrevet i såvel en cirkel som et kvadrat. Den romerske forfatter Vitruvius havde i en bog om arkitektur beskrevet en tempelbygnings ideelle proportioner som identiske med et ideelt menneskes.

.

Geometriske figurer, tillægges symbolske værdier og overførte betydninger. At være “firkantet” betyder at være ufleksibel eller forenklet. En “trekant” kan betyde en relation mellem tre parter og at være “trekantet” at være sær. En “cirkel” kan betyde en gruppe mennesker, være rammen om dagligdagen (“mine daglige cirkler”), ens tanker (“forstyrre nogens cirkler”) eller gunstig / ugunstig udvikling (“god cirkel”, “ond cirkel”). “At løse cirklens kvadratur” har oprindelig en kosmologisk betydning: Cirklen symboliserede himlen og gud og kvadratet jorden og mennesket; “løsningen” er derfor et forsøg på en forvandling ved at forene de to størrelser. Cirklen er endvidere forbundet med sol og måne, med hjulet og med ringen som symbol. En cirkel har et centrum og bliver bl.a. derfor symbol for noget afgrænset, harmonisk, genkommende; en cirkulær og cyklisk tilværelsesopfattelse er karakteristisk for primitive og arkaiske samfund, hvor alting gentager sig, hvilket bl.a. ses i årets gang. Tilværelsen kan opfattes som koncentriske cirkler: fra det mindste, jeget, over familien, stammen, naturen til universet, og alt holdt sammen af denne enhed i mangfoldigheden. I modsætning hertil står den lineære opfattelse, hvor livet udfolder sig som en historisk proces, og intet gentager sig.

I zenbuddhismen symboliserer en tom cirkel oplysningen, satori, som er erkendelsen af alts oprindelige enhed, det forskelsløse, urprincippet, også kaldet buddhanaturen.

Rationalisten Ludvig Holberg skriver om en af sine rejser, at alt hvad der er ret og kantet, fx konstruktionen af Torinos gader, er fornuftigt, praktisk og tiltaler ham. Mens præromantikeren Jens Baggesen i rejseromanen Labyrinten, 1792-3, isner og stivner, når han møder noget firkantet i byen Manheim og har “Afskye for dens rette Linier, Qvadrater, og Tærninger”. “Al Varme, al Bevægelse, al Kierlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral, eller paa en eller anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet”. Det runde er dansens og livets symbol, det kantede er derimod militærkolonnernes dødedans. Bogen forsvarer også en labyrintisk, spontan livsform.

Ellipsen er en “variation” af cirklen, som mange finder er den perfekte geometriske figur, fx brugt i konstruktioner af pladser (Campidoglio i Rom, Anfiteatro i Lucca) og i mange sammenhænge af Piet Hein i den såkaldte “superellipse”. Pentagram (femtakket) og heksagram (sekstakket stjerne) er centrale symboler i flere kulturer og miljøer: i frimurerordener, i kinesisk spådomskunst (bogen Yi Jing, yin-yang-symbolikken), i astrologi, alkymi og elementlære og i jødisk kabbala. Heksagrammet er fx symbol for jødedommen, kaldes davidsstjerne og findes i det nuværende Israels statsvåben; i nazismens periode blev jøder i Tyskland og andre steder tvunget til at bære en jødestjerne. I folketroen var et pentagram afværgetegn over for onde ånder, fx maren (derfor kaldt marekors); det var logo for sundhed hos antikkens pythagoræere, og det var tegn for det femte element (quinta essentia) blandt alkymister. USAs forsvarsministerium Pentagon har form som et pentagram; symbolikken heri er muligvis netop det ondtafværgende, lykkebringende.

I En dansk Students Eventyr, 1824, lader Poul Martin Møller en person – med et glimt i øjet – karakterisere mand og kvinde ud fra geometriske figurer: “Medens man i den mandlige halvdel af menneskeslægten ser en utallig vrimmel af bestemt ridsede polygoner, har naturen i tegningen af den kvindelige karakter betjent sig af lutter koncentriske cirkler”; en omskrivning for opfattelsen af kvinden som den der bare er, mens manden er, hvad han gør og udfører.

Se også tal, stjerner, mandala, glorie, labyrint, kegle, kugle og midte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig