Victoria

Victoria, i romersk religion en personikation af sejren som gudinde, jævnfør den tilsvarende græske personifikation Nike. sejr, Sejrsgudinde, Nike.

Personnavnene Victor og Victoria er afledt deraf. Pigenavnet Victoria er især kendt i forbindelse med den britiske dronning, hvis regeringstid 1837-1901 var næsten mytisk lang. Hun lagde navn til den snævre og dydsirede moralkodeks i borgerskabet: victorianismen, der dominerede England og andre lande i perioden ca. 1850-1900 og lagde et voldsomt tabu omkring især kvindens kønsdrift.

V-tegnet er opkaldt efter det engelske ord for sejr victory. Tegnet består af strakt og spredt pege- og langfinger. Det er oprindelig dannet hos de allierede, især briterne – og ganske særlig kendt som Winston Churchills tegn, under 2. Verdenskrig, som symbol for sejr eller sejrsvilje. Siden bruges det bredt som tegn, fx af tilskuere til sportsbegivenheder.

Søren Kierkegaard bruger pseudonymet Victor Eremita (“den sejrende eneboer”) om “udgiveren” af Enten-Eller, 1843. To forfattere har med temaer fra ungdomsoprøret og -kulturen haft kvindelige hovedpersoner med det symbolske navn Victoria: Inge Eriksens roman Victoria og verdensrevolutionen, 1976, og Klaus Lynggaards dobbeltroman Martin og Victoria, 1985, og Victorias år, 1986.