• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

“Che”

Oprindelig forfatter FSte

 CHE Ches portræt går stadig som varmt brød, her på T-shirt fra Cuba 2006, men også andre revolutionsnostalgiske steder i verden.

CHE Ches portræt går stadig som varmt brød, her på T-shirt fra Cuba 2006, men også andre revolutionsnostalgiske steder i verden.

“Che”, tilnavn til Ernesto Guevara (1928-67), den latinamerikanske guerillaleder og revolutionshelt, der i en periode var minister i Castros regering i Cuba, men blev myrdet under kamp i Bolivia. Navnet “Che” har haft stor betydning som symbol og emblem for revolutionære bevægelser i Latinamerika og Vesten, især ungdomsoprøret. Han var karismatisk, macho, martyr og myte. Med glødende blik og glød på havaneseren og geværet, junglegrøn dragt og baret med kommunismens stjerne i, har portrætter af ham været et af revolutionære bevægelsers og ungdomsoprørets vigtigste logoer. Endnu i dag dyrkes han nærmest som helgen i Cuba, et gigantisk mausoleum er rejst for ham, hvor hvidklædte cubanere defilerer forbi på en slags pilgrimsfærd.

Artiklen “Che” er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk