EMBLEM Den italienske bogtrykker Aldus Manutius' bogtrykkermærke fra 1502 viser en delfin, der snor sig om et anker som symbol for kombination af dygtighed og fasthed.

.

Emblem, (græsk emblema “indlagt arbejde”), symbol i form af tegn, tekst eller billede, der viser tilhørsforhold til forening, firma e.l. Der kan fx være tale om badge eller stofmærke båret på tøjet. Kaldes også bomærke eller logo og bruges ofte som synonym for symbol. I svækket betydning kan emblem betyde “kendetegn”.

I 1500- og 1600-tallet var emblematik (læren om og brugen af emblemer) en udbredt kunstretning, der med inspiration fra det gamle Egyptens hieroglyffer og antik epigrammatik dannede emblemer ved at forene motto, billede og digt. Udgangspunktet var en udpræget allegorisk tydning af tilværelsen, med personificeringer af begreber og følelser, en tydningsform der var karakteristisk for perioden. Alle ting og begivenheder har, ifølge den allegoriske fortolkning, ud over deres primære, materielle fremtrædelsesform, en dybereliggende, spirituel kvalitet. I perioden udkom en række såkaldte emblembøger, enten med fri struktur eller tematiserede, fx med kirkeårets gang eller naturens indretning, eller encyklopædiske. Typisk var en moraliserende og didaktisk vinkel. Digternes billedsprog fra renæssance og barok låner i høj grad fra emblematikken, fx Thomas Kingo.

Et sent eksempel på en emblembog er William Blakes The Gates of Paradise, ca. 1818. Moderne logoer og branding spiller videre på emblematikken, men med en mere andenhånds allegori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig