våbenskjold

© Gyldendals Billedarkiv

VÅBENSKJOLD Grænseskilt med det tyske (ørnen) rigsvåben.

våbenskjold, heraldik, brug af heraldiske symboler, “våbener”, især i form af skjolde, er udbredt og omfatter bl.a. rigs-, konge-, by- og adelsvåben. Udgangspunktet er oftest skjold, men kan også være fx hjelm, og skikken går tilbage til 1100-tallets Europa. Brugen har ligheder med flag og faner. Farver og figurer tillægges symbolsk funktion. Blandt de mest anvendte figurer er fabeldyr, løve, ørn, blomster, bygninger, ofte i kraftig stilisering. Figurerne kan have symbolfunktion i tilknytning til navn på by eller slægt eller kan spille på det magtfulde og majestætiske.

Som eksempler skal det danske riges våben nævnes: Det findes i to udgaver, det lille (statsvåbenet) og det store (kongevåbenet). Det lille består af øverst en krone, derefter tre løver omgivet af hjerter, kendt helt tilbage fra 1194; det bruges bl.a. af statsinstitutioner. Det store består i udgaven fra 1972 af mere komplekse dele: øverst igen en krone, derefter en åben hermelinskåbe, midt i to køllebærende “vildmænd i det danske våben”, der holder et firdelt skjold med tre gange løver (de to med hjerter) og en gang kroner med isbjørn (Grønland) og får (Færøerne), og nederst bl.a. Elefantordenen. På det firdelte skjold er adskillelsen et dannebrogsfarvet kors.

© Gyldendals Billedarkiv

VÅBENSKJOLD Grænseskilte med det danske (krone og tre løver med hjerter).

Med den nye inddeling af Danmark i kommuner og regioner i 2007 har en del amtskommune- og kommunevåbener måttet ændres, afskaffes eller nyskabes, fx blev Roskilde Amtskommunes våben med bispehuen og de tre roser, der stadig indgår i kommunevåbenet, overflødigt; i Roskildes kommunevåben er en udefinerbar fugl (en høg?) og en kilde med tre roser (spiller på byens navn).

Et rigsvåben af en helt anden type er Sydkoreas fra 1948, der ligesom i flaget bruger yin- og yangsymboler.

Se også ordener.

Artiklen våbenskjold er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk