Moské, helligdom for muslimer, hvor de samles til bøn, koranlæsning, prædiken og andagt. I tilknytning til moskeen kan der være religiøs undervisning i en madrasa, og moskeen er i det hele taget et centralt samlingspunkt for muslimers liv og tilværelsesforståelse, herunder også politisk-religiøst. Ordet moské kommer af et arabisk ord, der betyder “sted, hvor man bøjer sig i bøn”, og bederetningen, qibla, er angivet i en niche. Fredagsprædikenen foregår fra en minbar, en prædikestol. I gården foran moskeen er der en fontæne til de rituelle afvaskninger, og ofte er en moské udstyret med et eller flere tårne, minareter, hvorfra muezzinen – eller en båndindspilning – kalder til de fem bønner i døgnet. Moskeers bygningsstil er afhængig af lokale byggeskikke; ofte er bygningerne skønhedsåbenbaringer, med betagende gårdanlæg, buegange og arabeskudsmykninger.