skærsild, latin purgatorium, et renselsessted ifølge den katolske kirke, hvor de døde, der ikke har begået svære synder, renses for at indgå i den evige salighedstilstand. Der er ikke belæg for skærsilden i Bibelen, men forestillingen findes hos kirkefædre fra 2. og 3. årh. e.Kr, og i løbet af middelalderen kædes den sammen med aflad, en skik, som især Luther bekæmpede.
I Dantes Guddommelige Komedie udgør “Purgatoriet” 2. del, fra ca. 1315; det foregår på purgatoriebjerget, som rejser sig op af havet på Jordens sydlige halvkugle; de to vandrere i det hinsidige, Dante og Vergil, møder her bl.a. de udstødte fra kirken og dem, der angrede i deres dødsstund; der bedes og gøres bodsgang af disse og andre, fx stolte, gerrige og misundelige. Renselsen foregår som en vandring op ad bjerget. Dante ender selv som lutret og parat til at stige op mod Paradiset (3. del af værket).
Se også ild, himmel og helvede og limbo.
![]() |
Artiklen skærsild er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Symbolleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki