Abraham

Abraham, patriark i GT. En så central skikkelse i tre religioner, jødedom, kristendom og islam, at de ofte kaldes “Abrahams-religionerne”. Ifølge GT var han gift med Sara, med hvem han i en sen alder fik sønnen Isak; med trælkvinden Hagar havde han i forvejen sønnen Ismael. Isak bliver stamfar til Israels folk, Ismael til araberne. I muslimsk tradition går Ismael forud for Isak pga. sin førstefødsel, og Abraham og Hagar opholdt sig i Mekka-området, Abraham byggede Kabaen og blev begravet der. Da Muhammed indstiftede valfarten, gjorde han det ved en vandring i Abraham og Hagars fodspor.

Abraham skildres som “troens fader”, den, der adlyder Jahves påbud om at ofre Isak, men i sidste øjeblik forhindres i det, da Jahve ser hans tro. I Frygt og Bæven, 1843, har Søren Kierkegaard fortalt en række varianter af denne historie og også inddraget andre offerfortællinger. For Kierkegaard bliver Abraham troens fader ved at foretage en “teleologisk suspension af det etiske”, dvs. bryde samfundets normer i religionens tjeneste: myrde sin egen søn, en absurd og forkastelig handling, men netop en troshandling, absurd og paradoksal.