Dåb, udbredt rite med vandøsning eller neddykning i vand, fx er dåben et sakramente i den danske folkekirke. Symbolikken, der er knyttet til dåben, er dobbelt: Vandet er på én gang dødens, en drukning i kaosvandet og afsked med det gamle jeg eller den gamle status; og livets, genopstandelsens element, til nyt liv, ny status, optagelse i et religiøst fællesskab. I kristendommen er symbolikken knyttet sammen med Jesu død og opstandelse.

Jesus blev ifølge evangelierne døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen, dvs. at der i jødiske sekter har været praktiseret dåb før kristendommen. I NT findes den såkaldte dåbsbefaling, Matt. 28,18-20.

I de første kristne menigheder har der været praktiseret voksen- eller tros-dåb, som det fx kendes blandt baptister i dag. Hos baptisterne kræves der i dåben en personlig trosoverbevisning og bekendelse; i reformationstiden og i perioden derefter kaldtes baptisterne anabaptister, dvs. gendøbere. Barnedåb, som den fx praktiseres i dansk folkekirkekristendom, har som teologisk argument, at troen og syndernes forladelse, som dåben er et tegn på, er en gave, ikke noget, man selv kan gøre sig fortjent til.

Ved dåben anvendes, bl.a. i den danske folkekirke, en døbefont. Blandt fontene er de mest markante de jyske granitfonte fra 1100- og 1200-tallet, med symbolske reliefmotiver, der viser døds- og genfødselsmotivet, bl.a. i figurer af dobbeltløver (se løve).

I folketroen var et udøbt barn i en farlig situation, hedensk, fortabt, med risiko for forbytning med sagnfolk. Dåben foregik bl.a. derfor tidligere, inden barnet var otte dage gammelt. Først dåben gjorde barnet kristent og garderede det mod dæmoner. I folkevisen “Germand Gladensvend” sikrer familien sig på flere måder mod dæmonerne ved Germands fødsel: Han får dels et glad og kraftfuldt navn (Germand betyder “Spydmand”), dels bliver han kristnet (dvs. døbt) samme dag, han bliver født. Så skulle alt være i orden; men forgæves, for i visen er dæmonerne de kraftfuldeste.

Dåben hænger sammen med navngivning. Også i det førkristne Norden har man haft en navngivningsceremoni, hvor en del af riten var en vandøsning, som bestod i, at den nyfødte blev besprøjtet med vand.

“At døbe” kan også bruges om ceremoni i forbindelse med indvielse af en klokke eller søsætning, også kaldt stabelafløbning, af et skib.

Se også rite, vand og navn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig