Idyl, (af græsk eidyllion, lille billede), bruges om et sted eller en tilstand af landlig skønhed, arkadisk og tryg, fredfyldt og harmonisk. Tilværelsen kan “idylliseres” af en “idylliker”, dvs. gøres problemfri på en idealiserende måde. Ganske særligt bruges ordet om en litterær genre, der ofte kaldes hyrdedigtning. I dansk romantik er idyller typiske, med romantiseringer af det landlige liv, fx i Christian Winthers Træsnit, 1828, og Lidt senere i den såkaldte bondelitteratur. idyllerne kan parodieres eller problematiseres, fx i Oehlenschlägers herlige heksameterdigt “Idyl”, 1803, H.C. Andersens stilstudie “Hist hvor Veien slaar en Bugt”, Henrik Pontoppidans realistiske noveller fra 1880'erne (en novelle hedder “Bonde-Idyl” og senere “Idyl”, i Fra Hytterne, 1887) og Frank Jægers barske digte Idylia, 1976. Men de overvintrer i mange triviallitterære eller biedermeierprægede værker, fx hos Morten Korch.

Arkadien, hyrde, land og by, bonde, harmoni, utopi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig