Mål, bruges bl.a. om bestemmelsessted og formål og om målestok og dimension og sprog (“modersmål”); man kan være “målbevidst”, dvs. beslutsom; noget kan være “formålsløst” eller “uden mål og med”, dvs. hensigtsløst. Målet kan være så væsentligt, at det helliger midlet. Hele livet kan opfattes som en rejse hen imod målet, dvs. erkendelsen, døden, paradis, efterlivet. Men mange gange er midlet, dvs. selve processen, fx at være på rejse, langt vigtigere end målet, der gerne må blive ved med at fortabe sig.

Paulus bruger, især i 1. Korinterbrev, billedet af en idrætskamp, en løber på vej mod målet og sejrskransen, om et afholdende, udholdende liv, og i Fil. 3, 13 skriver han om frelsen i samme idrætsmetafor: “jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus”. Paulus skrev ind i en græsk sammenhæng, i en kultur, der dyrkede atletik m.m. på stadion, så symbolbrugen er uden tvivl gået lige ind. I vore dage er et mål også fx et fodboldmål, og at score et mål kan opleves som den ultimative opfyldelse, mens speakeren kultisk-orgiastisk råber sit “Gol, gol, gol”.

I betydningen at måle fx længde eller højde bruges ordet overført om bedømmelse eller dom: “hun målte ham med øjnene”, “en målestok”, “på dommedag skal vi måles og vejes”, jævnfør betydningen af vægt. At tælle og måle har også kosmologisk betydning, i forbindelse med den kosmiske geometri, universets plan. I fx Jobs Bog 38,4ff skildres Jahve som en sådan grundmåler: “Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? / Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? / Hvem spændte målesnoren ud over den?” Det indiske urvæsen Purushas mål og former genfindes i hindutemplers grundrids, ud fra tanken om at makrokosmos og mikrokosmos er identiske. Den græske filosof Protagoras sagde, at mennesket er alle tings mål, dvs. også målestok for fx templer. Tilsvarende kan kristne kirker fx måle Kristi legeme. I renæssancen skabes ideen om det gyldne snit, med bestemte måleforhold, i bl.a. billedkunst. Det rette mål er også den gyldne middelvej, midten mellem for meget og for lidt, og som sådan brugt som etisk norm.

Hvem husker ikke fra sin barndom det forjættende i at blive målt og vejet;det var en nærmest symbolsk rite år for år, en ekspansion i kroppen, der også gjaldt sindet. I Roskilde Domkirke findes en stensøjle, hvor man har indridset forskellige kongers højde. Flere af dem har virkelig en høvdings højde, et hoved højere end folket; det gælder fx Christian 1. og Zar Peter den Store; derimod er kong Chulalongkorn af Siam (Thailand), der 1907 gæstede Danmark – og skriver dagbog derom – lidt betænkelig ved – men også stolt over –, at hans højde, der var “under lavmål”, skal “blive stående ridset ind i stenen til evig tid”.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig