Symbolleksikon

utopi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

 UTOPI Frontispice til Thomas Mores “Utopia”, 1516.

UTOPI Frontispice til Thomas Mores “Utopia”, 1516.

utopi, (græsk: stedet, som ikke er), bruges både positivt og negativt. Positivt er det i udgangspunktet: Begrebet blev skabt på grundlag af Thomas Mores bog Utopia, 1516, om et fantasiland, hvor mennesker lever i fred og retfærdighed med hinanden, “en drøm om den sande og retfærdige livsordning” (Max Horkheimer). Som sådant har det en række paralleller i bl.a. antikkens guldalderforestilling og Atlantis og i mange religioners paradis. Negativt betyder utopi og utopisk urealistisk og rent fantastisk, og i daglig tale er den betydning ved at dominere. Inden for marxismen er et hovedbegreb det klasseløse samfund, i mange henseender en utopi og at sammenligne også med religiøse idealtilstande som fx Jesu udsagn om Guds Rige; men alligevel med skepsis over for den såkaldte utopiske socialisme i årene før Marx og Engels, fordi en utopi ikke lader sig realisere, mens det klasseløse samfund realiseres med historisk nødvendighed, mente de. Marx kritiserede også den religiøse utopi eller religionen som utopi; religion skabte ganske vist himmelske modbilleder til virkelighedens elendighed, men ændrede den ikke, låste den snarere fast, som opium for folket.

Inden for den socialistiske tænkning, der var dominerende omkring 1968-oprøret, med inspiration fra især den unge Marx, er utopi dog et positivt nøgleord. Det gælder fx hos Herbert Marcuse (Det éndimensionale menneske, 1964) og Ernst Bloch (Das Prinzip Hoffnung, 1959); hos Bloch er håbet centralbegrebet i en tænkning, der opstiller en forskel på det, der er og det, der endnu ikke er til, som en drøm der sætter skub i al konstruktiv handlen. Drømmen om en “ny verden” er en utopi, men utopien kan blive til virkelighed, netop fordi man kan forestille sig den. En række slagord i ungdomsoprøret viser tankegangen håndfast: Fantasien til magten! Under brostenene ligger stranden! Spring kammerat, den gamle verden er efter dig! Vær realistisk, kræv det umulige! Blandt projekter i ungdomsoprøret var en række alternative samfund, bl.a. fristaden Christiana og foreningen Det Ny Samfund.

Den polske filosof Leszek Kolakowski har i 1966 defineret utopi således: “Utopien er bestræbelsen for forandringer, som ”i virkeligheden“ ikke straks lader sig realisere, som ligger bagved den overskuelige fremtid og ikke kan planlægges. Og dog er utopien et værktøj til at bearbejde virkeligheden med, et redskab til forberedelse af samfundsmæssig indsats. Faren er, at utopien adskiller sig så meget fra virkeligheden, at ønsket om at påtvinge verden den bliver en dyster groteske og fører til monstrøs fordrejning af virkeligheden, altså til forandringer, som er skadelige for samfundet og truer menneskets frihed.”

Utopiske samfund er også søgt skabt inden for religionerne, sværmeriske forsøg på at realisere Guds Rige her og nu, forestillingen om et tusindårsrige (millenarisme), messianske bevægelser, ofte i stærk udskilthed i forhold til det øvrige samfund. Mange tanker omkring udvandringen til det forjættede land, Den Ny Verden USA, havde utopisk-religiøst præg, var en slags jagt på Det Ny Jerusalem, blot i transatlantisk retning.

Utopien bliver let en slags gentagelse, en genkomst af den oprindelige paradistilstand. Fortiden var paradisisk, fremtiden skal blive det; det er kun nutiden, der er noget i vejen med. Mennesket vandrer som en pilgrim frem mod forløsningen. Der skal med et udtryk fra religionsforskeren Mircea Eliade blive som in illo tempore, i sin tid. Dog må man fastslå, at utopisk tænkning er lineær, Eliades tanke skabt ud fra den arkaiske forestilling om den evige tilbagekomst af det samme.

Inden for fiktionslitteratur myldrer det med utopiske skildringer. Science-fiction-litteraturen inddeles gerne i to: de positive utopier og de negative dystopier. Utopien kan fremtræde som et positivt modbillede til kritisable tilstande i nutiden, og dystopien kan ved sit dystre, undergangsprægede billede være en advarsel mod tendenser i nutiden. Som eksempel på den første type skal kun nævnes netop Mores værk; endvidere Platons Staten og Ludvig Holbergs stærkt satiriske roman Niels Klim, 1741; et par skelsættende dystopiske romaner er Aldous Huxleys Fagre nye verden, 1932, og George Orwells 1984, 1949. Året 1984 var lige ved at blive opfattet som et uheldsvangert undergangsår på linje med religioners profetiske prognoser; men heldigvis gik det ikke så galt.

Knud Wentzels disputats Utopia, 1990, undersøger det utopiske som motiv i en række danske digte. Ved siden af dem skal nævnes den svenske digter Edith Södergrans digt om længsel “Landet som icke är”, hvis titel er en “direkte” oversættelse af “utopi”.

Litt.: Ole Thyssen, Utopisk dialektik, 1976; Karen Conrad, Fra utopi til virkelighed, 1980.

Se også paradis, Atlantis, guld(alder), Jerusalem, slaraffenland, fantasi, eskatologi, virkelighed, topos og håb.

Læs også om utopi i Leksikon.

Artiklen utopi er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

UTOPI Frontispice til Thomas Mores “Utopia”, 1516.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om utopi
utopi
det ideelle samfund, præget af harmoni, overflod ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
socialisme
dels en samfundstilstand, dels en bevægelse, der ...Artikel i Den Store Danske
Herbert Marcuse
19.7.1898-29.7.1979, tysk samfundsfilosof. Ha ...Artikel i Den Store Danske
Science
internationalt naturvidenskabeligt tidsskrift, g ...Artikel i Den Store Danske
paradisisk
himmelsk; salig; uskyldig. ...Artikel i Den Store Danske
fantastisk
(ty. phantastisch , af gr. fantastikos ), fantasif ...Artikel i Den Store Danske
Engels
indtil 1931 Pokrovsk , russisk by ved Volga o ...Artikel i Den Store Danske
Mircea Eliade
1907-1986, rumænskfødt religionsfænomenolog. ...Artikel i Den Store Danske
Mores
Mors, Mörs , tysk guldsmedefamilie. Jakob d.æ. (ca ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012
  • Læst 2274 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki