Salomo

Salomo, Salomon, konge i Israel i midten af 900-tallet f.Kr., søn af kong David og Batseba. Han opførte Jerusalems Tempel og et palads i byen. Han tillægges visdom og rigdom; legenden om hans skatte har i nyere tid affødt bl.a. Rider Haggards roman Kong Salomons Miner, 1885. Legenden om hans visdom har medført, at han tillægges en række af GTs visdomstekster, bl.a. “Ordsprogenes Bog” (også kaldt “Salomons Ordsprog”), “Prædikerens Bog” og “Højsangen”. En scene i 1. Kongebog 3, 16-28 er blevet særlig berømt som bevis på hans visdom: Han skal dømme mellem to kvinder, der begge gør krav på et barn. Han sidder som altid på sin pragttrone (et udbredt billedkunstnerisk motiv) og beordrer, at barnet skal hugges over; netop herved vises det, hvem der er moderen: Hun beder om, at barnet skal få lov at leve. Herfra stammer udtrykket “salomonisk” om at tilgodese begge parter, at være retfærdig og klog.

Se også vismand.