Symbolisme, periode og retning inden for kunsten (litteratur, malerkunst, musik), med vægt på følelser og det sjælelige og med Frankrig som hovedland. Perioden er især 1890'erne, og symbolismen er en slags nyromantik i protest mod naturalismen i årtierne forinden. Et nøgleudtryk for symbolismen er den fransksprogede forfatter Amiels: "Et landskab er en sjælstilstand", dvs. at der er korrespondens mellem subjekt og objekt, mellem sjæl og verden. For symbolisterne er et symbol en parallel til romantikernes besjæling og panteisme, men nu udtrykt direkte i den rene kunst som en lighed mellem form og betydning. Symbolisterne dyrker fx synæstesien, de blandede sansninger. Nøgelord er inderlighed, dybde, følelse, drøm, fantasi, metafysik og antirationalisme. Kunsten bliver i mange tilfælde den direkte kanal til livsforklaring af mystisk-religiøs art. Det er ikke tilfældigt, at det danske hovedtidsskrift i perioden hedder "Taarnet"; i tårnet er kunsten identisk med metafysisk bevægelse opad mod det evige.

Se også synæstesi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig