BRYLLUP Jan van Eycks maleri fra 1434, “Giovanni Arnolfini og Giovanna Cenamis bryllup” viser ægtemanden i pelskantet kappe og hans gravide hustru i grøn brudekjole. Ud over den synlige graviditet er virkningen af det runde spejl på væggen overraskende; her ser man et glimt af maleren selv, der tilmed over spejlet har skrevet “Jan van Eyck var her”.

.

Bryllup, Den sproglige betydning af “bryllup” er “brudeløb”, og man ser for sig den primitive scene, hvor vildmanden med fallisk kølle forfølger en rædselsslagen kvinde og hjemfører hende bastet og bundet og trukket i håret. Med “brudeløb” hentydes der sikkert snarere til en skik med, at festdeltagerne i et optog (i løb?) fulgte bruden til hendes nye hjem.

Bryllup er en af livets store overgangsriter. En række symboler i ritualet markerer primært opbruddet, foreningen og frugtbarheden. Der skal komme børn ud af det, så livets cyklus kan fortsættes. Der lægges i mange kulturer, også vores indtil nyeste tid, vægt på, at bruden er jomfru, jævnfør hendes hvide brudekjole. Endvidere at det er livslangt (“indtil døden jer skiller”), at det er monogamt (med variationer inden for fx islam og mormonisme), og at det er med troskab. En række kulturer og religioner har dog udformet regler for skilsmisse.

Brylluppet kan være arrangeret og slægtsdomineret, en praktisk aftale; eller det kan være kærlighedsbetonet, hvor båndet primært er følelserne mellem brud og brudgom. Mange tekster i verdenslitteraturen handler om konflikt mellem slægt og kærlighed, mellem aftale eller pligt og den store passion.

I moderne tid kan vielse foregå som en kirkelig handling eller en borgerlig. Under alle omstædigheder er der en række små og store elementer i festen, der symboliserer frugtbarhed, fx at kaste riskorn efter brudeparret. I mange kulturer, med vægt på frugtbarheden i afgrøder, blandt husdyr og mennesker, er der i det religiøse plan skabt en kosmisk model for brylluppet, det såkaldte “hieros gamos” (hellige bryllup); man forestiller sig, at himmel og jord er hhv. brud og brudgom, og at sol og regn besvangrer den moderlige jord. Disse naturfænomener kan i myter tage form af guder og i riter gennemspilles i sakrale samlejer med mennesker (kongedronning, præsteskab, hellige personer, særligt udvalgte kultdeltagere) som guder. Ja, på en måde er også et ganske almindeligt bryllup hver gang en gennemspilning af den store kosmiske begivenhed.

Med Villy Sørensens udtryk “forlovelsessituationen” er brylluppet gang på gang i (folke)litteraturen skildret som en farlig overgang, hvor dæmoner er på færde. For at holde dæmonerne borte larmer man: musik i spidsen for bryllupstoget, geværer der bliver skudt af, konservesdåser bundet til de nygiftes bil. Det er vanskeligt at bryde op og at forlade den gamle trygge verden. Meget kan stadig binde. Overgangen kan skildres som en bro, der skal overskrides, og trods alle mulige sikkerhedsforanstaltninger kan det gå galt. Trolde, havmænd, alfer er på færde. “At blive ét kød” er heller ikke så ligetil; ny status, nye funktioner, nye relationer. Eventyr slutter positivt med standardformlen: “Og de levede lykkeligt til deres dages ende”, mens viser ofte slutter med fortabelse og skævvridning. Et par tekster af ganske særlig kvalitet kan kort belyse dette: I folkevisen “Ebbe Skammelsøn” ender brylluppet dybt tragisk, med et rent blodbad, hvor Ebbe går grassat efter at være blevet frasnydt sin fæstemø af sin bror. Blodbad er der også i folkeeventyret “Kong Lindorm”, hvor en fortryllet kongesøn slår sine brude ihjel på bryllupsnatten, indtil han forløses af en kærlig pige af folket.

I nogle religioner kan brylluppet for en særlig gruppe personer (præsteskab, munke og nonner) være en vielse til guddommen i cølibat og askese. Vielsen er så en afdøen fra denne verden og en indgåen i et himmelsk ægteskab. Nonner kan fx kaldes “Kristi brude”. I radikale tolkninger kan selve døden være et “bryllup”, som det fx ses i en række salmer af Brorson, der bl.a. byggede på nytolkninger af en af verdenslitteraturens mest sensuelle samlinger af bryllupstekster, “Højsangen” fra GT.

Se også brud og brudgom, overgangsriter, frugtbarhed, ring, mand og kvinde og seksualitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig