Vin, symboliserer bl.a. glæde, frelse, frugtbarhed, forvandling, åndelig styrke og fornyelse. En række guder er knyttet sammen med den berusende drik, og i mange kulturer bruges vin som ekstase-fremkaldende middel i riter. I Middelhavsområdet har vinen også været forbundet med livet efter døden, som det ses i de såkaldte libations-riter, hvor vin hældes på jorden for de døde. Den antikke gud Dionysos / Bacchus er om nogen vinens og ekstasens gud, dyrket i natlige orgier, de såkaldte dionysier eller bacchanalier. Overraskende nok hører også nordiske Odin til vinguderne; det fremgår, at han udelukkende lever af vin, mens han overlader de mindre fornemme drikke til de øvrige guder og helte.

Mens vindrikning er forbudt i islam og i nogle kristne kredse, spiller vin en markant – også symbolsk – rolle – i jødedom og kristendom. Den jødiske løvhyttefest er oprindelig en frugtbarhedsfest for årets vinhøst. Ved jødiske festmåltider bruges velsignet vin rituelt; Jesus går med nadveren ind i denne tradition og fornyer den, idet vinen identificeres med hans blod. Vingården kan i GT bruges som billede på Israel, fx Esajas 5, 1-7, og Jesus overtager og fornyer igen symbolikken i flere lignelser, fx Matt. 20,1ff og 21, 38ff. I fortællingen om brylluppet i Kana forvandler Jesus vand til vin “som begyndelsen på sine tegn”, Johs. ev. 2, 1-11. Endelig kalder Jesus sig i Johs. 15, 1 “Det Sande Vintræ” som symbol på samhørighed med disciplene, der kaldes “grenene”, mens Gud kaldes “Vingårdsmanden”.

“In vino veritas” (sandheden findes i vinen) hedder 1. del af Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, 1845, hvor en flok æstetikere under et drikkegilde i en nordsjællandsk skov diskuterer kvindens og forelskelsens væsen, som en parallel til det klassiske drikkelag, Symposion, skildret af Platon. Symposiske situationer beskrives talrige gange i litteraturen, særlig fremragende i en række af C.M. Bellmans viser, der forener det klassiske og det samtidige, farver kroscener med bakkantisk symbolik og allegori.

Ikke kun Odin skiller sig ud i forhold til de andre øllarmende guder: Også i dansk (drikke)kultur har vinen indtil de seneste generationer været forbeholdt de såkaldt bedre lag og været en sjældenhed i almuen, undtagen i nadveren, der næppe var Grand Cru.

Se også nydelses- og rusmidler, mad og drikke og nadver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig