• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

medier

Oprindelig forfatter FSte

medier, dels personer (ental: et medium) inden for spiritismen, der under seancer tænkes at kontakte åndeverdenen for at hjælpe nulevende personer til at få kontakt med deres afdøde (se også shaman); dels kommunikationsmidler, især inden for massekommunikation (ental: et medie). Det latinske ord medium betyder “mellemled”, at “mediere” kan bruges om fx to begrebers eller forholds sammensmeltning, fx at tesen møder antitesen, og at de sammen indgår en syntese. En mediator kan være en formidlerskikkelse, der foretager en mediering. En mediering mellem fx det guddommelige plan og det jordiske kan i myter og trosforestillinger foretages af flyvende, overnaturlige væsener, engle (sendebud, budbringere).

Massemedier er enten trykte, dvs. bøger, aviser, ugeblade, eller elektroniske, fx radio, tv, video, film; nævnes kan endvidere fx fotografiet, telefonen og grammofonen; hertil kommer i nyeste tid brugen af Internet. Skelsættende i forbindelse med massemedier er fx bogtrykkerkunstens opfindelse og opfindelsen af computeren. Når formidlingen sker gennem massemedier, ændres menneskets oplevelse af virkeligheden; medierne får symbolske funktioner. Man har direkte talt om “den medieskabte virkelighed”. Et billede er ikke virkeligheden, men et billede deraf, men opnår ved sin hyppighed og sin suggestionskraft og sit spil mellem fx fiktive og nonfiktive genrer at blive tolket som den skinbarlige virkelighed. Virkelighedsforestillingen ændres, fx i mellemgenren faktion. Der er rige muligheder for manipulation, propaganda og forvrængninger. Man bliver samtidig med begivenhederne, og de foregår fx på skærmen samtidig med at de foregår på den anden side af kloden. Ganske særlig sættes en ny virkelighedsdimension ind i forbindelse med netværk: Internet, cyberspace og virtual reality; man kan lege med i helteroller på skærmen, være ninja eller avatar; man kan være ven med nogen, man ikke kender; man kan opfinde nye identiteter osv. Mulighederne og farerne er utallige.

Nogle har påpeget, at selve mediet er budskabet. Den canadiske medieforsker Marshall McLuhan skabte tidligt i 1960'erne værker om, hvordan medier påvirker individ og samfund (på dansk Mennesket og medierne, 1967), forudså “den globale landsby” og blev berømt for det bogstavrimende udsagn: the medium is the message. Budbringer og budskab smelter sammen.

Mens medier som telefonen og Internettet udvider rummet og endda kan skabe nye virkeligheder i virtuelle rum, så standser fotografiet tiden og gør øjeblikket evigt som et insekt i en ravklump. Dvs. at disse medier samtidig skaber nye dimensioner i fænomener som fantasi og erindring.

I et radiospil af Svend Aage Madsen, I virkeligheden, 1972, bruges mediet til at skabe frodig forvirring omkring rollespil, identitet og virkelighed. Alle radioens midler til at skabe troværdighed udnyttes, men stykket foregår selv i et radiostudie med fire skuespillere, der bl.a. spiller science fiction, maskefiktion, Adam og Eva i paradisisk pornoshow og verdens undergang, da alt lys går ud. Tid og sted forvrænges og udvides endvidere ved brug af quadrofonisk teknik, så man kan flyve eller være på havets bund eller uden for kroppen.

Litt.: F. Mortensen mfl., Mediehåndbogen, 1990; Søren Kjørup, Medier & Mennesker, 1991.

Se også virkelighed, propagandasymboler og reklamer.

Artiklen medier er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk