fantasi

fantasi, (af græsk fainestai “at vise sig, se dagens lys”. På latin hedder fantasi imaginatio, af imago, der betyder billede). Menneskets evne til at danne forestillingsbilleder, herunder symboler, er – sammen med sprog, tanke og følelse – centrale egenskaber, der konstituerer mennesket som menneske. Mennesket kan i fantasien forestille sig noget, der ikke er, og så bliver det på en måde til. “Kun fantasien sætter grænser”, er et fast udtryk, som vel ikke passer: Fantasien er grænseløs. Fantasien er ligesom drømmen, der også består af forestillingsbilleder, knyttet til det ubevidste, med dets væld af bl.a. arketyper.

Det er fantasien, der skaber metafysik og religion, utopi og forandring. Jesu lignelser er nærværende foretillingsbilleder af det ubeskrivelige fænomen “Guds rige”, der ikke eksisterer eller rettere opstår i det øjeblik, tilhørerens eller læserens verden ændres ved hjælp af fortællingen. Svend Bjerg skriver, at fantasien fordobler, skaber en anden verden, der fungerer som alternativ til den første verden ved at sige sandheden om virkeligheden; Jesus tænker i billeder, er fantasiens mester og gør fantasiens verden til virkelighed i sine ord og handlinger, hans billeder bliver billeder på en nærværende realitet, konkluderer Bjerg.

Når et af ungdomsoprørets slogans var “fantasien til magten”, lå der en dobbelthed deri: Dels var det et opgør med det etablerede samfunds forstenethed, dels var vel den magtfulde fantasi en umulig tanke, for hvis fantasien fik magt, ville den selv forstene.

Europæisk kulturhistorie viser en bølgebevægelse af retninger med fantasi og følelse i centrum over for mere rationalistiske perioder. Fantasien var virkelig til højbords i romantikken og symbolismen og i ungdomsoprøret. I romantikken var der en højere verden, som kunstneren med sin fantasi og anelse kunne skue og give indblik i. Ved udgangen af romantikken skrev H.E. Schack romanen Phantasterne, 1857, der belyser tre drenges forhold til og brug af fantasi, fra det sundt-jordbundne til sygeligt fantasteri.

Fantasibegrebet stiller spørgsmålet: Hvad er virkelighed? Er det hvad der kan sanses, måles og vejes objektivt? Eller er det, hvad fantasien kan forestille sig og følelserne mærke, subjektivt? Er fiktion, fx litterær, virkelighed? Er selv genrer som den magiske realisme, den fantastiske fortælling og fantasy, der spiller på overgangen til et fantastisk univers i forhold til fortællingens normale verden, virkelighed?

Litt.: essay om fantasi af Boje Katzenelson og Peter Seeberg i Den Store Danske Encyklopædi, bd. 6, s. 199-203. Svend Bjerg, Tro og erfaring, 2006, s. 132-36.

Se også virkelighed, utopi, drøm og leg.

Artiklen fantasi er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk