Kind, er traditionelt sæde for en række følelser og berøringer. At sidde med hånden under kind antyder en tænksom eller melankolsk stemning. At give en “kindhest” er at knibe i kinden eller give en lussing; som en rest af en måske barskere indvielse er den katolske tradition, at biskoppen under firmelsen (“konfirmation”) uddeler lette kindheste. “At vende den anden kind til” er en etisk rettesnor, Jesus giver i Bjergprædikenen (Matt. 5, 39), som erstatning for gengældelsesprincippet “øje for øje og tand for tand”. Et kindkys – eller flere – er hilseform i en række kulturer. Rødmende kinder tolkes mange gange som stærke følelser, fx forelskelse eller generthed.