Symbolleksikon

sanser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sanser, kroppens evne til at sanse sker gennem de fem sanseorganer, syns- (se øje), høre- (se øre), lugte- (se lugt), smags- og følesansens organer. Den enkelte sansning foregår som en reception og en perception. Det har været livligt diskuteret i bl.a. filosofien, om virkeligheden eksisterer uden for menneskets sansning, eller om det er menneskets bevidsthed, der er den egentlige virkelighed, eller om den sande virkelighed ligger i et plan over denne verden. Nogle har hævdet, at der intet er i bevidstheden, som ikke først er i sansningen. Andre at den sansede verden blot er en afglans af en højere ideernes verden, som kan anes af særligt udvalgte og i særlige øjeblikke.

Nogle mener, at der findes en såkaldt sjette sans, en særlig intuitiv evne til at forudse, hvad de fem sanser ikke kan fatte. I nogle østlige religioner bruges symbolet “det tredje øje” (ikonografisk i panden) om en transcendent bevidsthed. I parapsykologien undersøges ekstraordinære (sanse)tilstande, de såkaldte ESP (extra sensory perception), fx synskhed, hallucinationer, telepati. Også brug af rusmidler, euforiserende stoffer, fx alkohol og LSD, kan skabe ekstraordinære sansninger.

Man kan enten “være ved sine sansers fulde brug”, dvs. klarttænkende, eller “fra sans og samling”, dvs. sanseløs, uden fornuft.

Det er en central kvalitet ved stor kunst, at digteren, billedkunstneren m.fl. kan formidle sine oplevelser i stærkt sanset form, med hudløshed og sensualitet, så sansningen går direkte i læseren, beskueren eller tilhøreren som et sanseindtryk, der kunne kaldes den syvende sans! Håndgribelig, taktil, øjenfryd og øreguf, en smag af en tid man ikke har kendt, en duft af poesiens blå blomst, fimrende mikroskopiske tropismer.

 


Artiklen sanser er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om sanser
sanser
de midler, hvormed en levende organisme registrer ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
euforiserende
(se eufori ), inden for medicin som fremkalder en f ...Artikel i Den Store Danske
sensualitet
(fr. sensualité , af lat. sensualis ), sanselighed ...Artikel i Den Store Danske
perception
sanseiagttagelse, erkendelse af verden gennem ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki