dal

Dal, kan dels symbolisere tryghed og idyl og opdyrkethed i modsætning til det vilde bjerglandskab; dels – i psykoanalytisk belysning af ikke mindst eventyr – den dybdedimension i tilværelsen, som “helten” skal igennem, en “nedtur” som smager lidt af underverdenens fortabelses- og regenerationsmuligheder. Også opstigningen kan være besværlig og symboliseres ofte af et bjerg. Den vanskelige vej til at blive helt menneske går således gennem dale og over bjerge.

“Thi roserne voxe i dale”, hedder det i Brorsons salme “Den yndigste Rose”, 1732, dvs. at Jesus vil findes, hvis man er ydmyg. At kalde tilværelsen en “jammerdal” har udgangspunkt i Salmernes Bog fra GT, hvor det bl.a. hedder (23,4):

“Selv om jeg går i mørkets dal, / frygter jeg intet ondt.” “Jammerdal” bruges i danske salmer om jordelivet i modsætning til frelsens sted.