• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sky

Oprindelig forfatter FSte

 SKY Stændersamfundet indstiftet af Gud. Billede fra Viborgbispen Frans Rosenbergs stambog ca. 1600. Adelen får sværdet, kongen sceptret, den gejstlige bogen og bonden plejlen.

SKY Stændersamfundet indstiftet af Gud. Billede fra Viborgbispen Frans Rosenbergs stambog ca. 1600. Adelen får sværdet, kongen sceptret, den gejstlige bogen og bonden plejlen.

sky, forbindes med himlen, regnen, frugtbarhed, skygge og mørke og det guddommelige og dets skjulthed. I nogle tilfælde, bl.a. fordi “sky” på engelsk betyder himmel, er sky identisk med himmel, fx “have næsen i sky”, “skyskraber”. Skyen (og regn, torden og lyn) er både det guddommeliges fremtrædelsesform, som fx den kanaanæiske gud Ba'al (kaldt “Skyrideren”), og tegn på, at man ikke må skue Gud direkte, således som det skildres i GT og Koranen. På Sinaj-bjerget viste Jahve sig i en tæt og tung sky med lyn og torden (2. Mos. 19), og i “skikkelse” af en skystøtte (1992-oversættelsen: skysøjle) vandrede han foran Israels folk for at vise dem vej gennem ørkenen, om natten tilmed forvandlet til en ildstøtte (ildsøjle), så de kunne finde vej dag og nat (2. Mos. 13, 21). Jesu himmelfart skildres i Ap. Gern. 1,9 således: “en sky tog ham bort fra deres øjne”, og han “skal komme igen på samme måde”(vers 11), “komme i en sky med magt og megen herlighed” (Luk. 21, 27). I kristen ikonografi ses engle og de frelste ofte stående på lysende skyer, og Guds hånd kan række ud af en sky.

At “svæve på en lyserød sky” udtrykker en ekstrem lykke og salighed. I det gamle Kina var en mangefarvet sky et lykkesymbol, tæt forbundet med frugtbarhedssymbolik i yin-yang-kosmologien. I Johannes V. Jensens myte “Fusijama”, 1901, sanser han bjerget som delt af et skylag, men også at hele bjerget, trods spaltningen, hører denne verden til, oplader verden her og nu med skønhed og lykke. En “paddehattesky” er en dobbelt metafor for atombombeeksplosion. B.S. Ingemann brugte begrebet “skyhimmel” som et poetisk-naturvidenskabeligt billede (“Naturpoesi”, “Paradismuren” og “Skyformationslære” er blandt nøglebegreberne) i sin bog Skyhimlen, 1842.

Se også himmel, kosmos og hus.

Artiklen sky er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk