Vulkan, ordet er dannet efter den romerske gud Vulcanus, gud over ild i jorden, og en parallel til den græske gud Hefaistos. Som en afværgerite mod ildebrand i det gamle Rom kastede man på Vulcanus' festdag, Vulcanalia, 23. august, levende fisk fra Tiberen på bål. Elementarånden salamanderen kunne leve i ilden og er knyttet sammen med forestillingen om vulkanen.

Vulkanen har en dobbelt symbolbetydning: Den er forbundet med ødelæggelse og vrede og med skabende kraft. En tilsvarende dobbeltbetydning har underverdenens kræfter i mange religioner og i folketro. En del myter handler om, at ilden stjæles fra guderne og gives til menneskene af en kulturhero; fx findes der en maori-myte om tricksteren Maui, der stjæler ilden fra en underverdensgudinde. Og tilsvarende stjæler i en græsk myte Prometheus ilden fra smedeguden Hefaistos.

Vulkanen forbindes generelt med voldsomhed, destruktion, lidenskab, seksualitet og orgasme. Overført kan “en vulkan” være en person med iltert temperament, og “at danse på vulkaner” kan betyde at leve sorgløst og farligt, jævnfør fx hvordan det gik indbyggerne i Pompeji, da Vesuv var i udbrud i år 79 e.Kr. Netop Vesuvs eruptioner udnytter H.C. Andersen med stor kunstnerisk styrke i bl.a. romanen Improvisatoren, 1835, hvor hovedpersonens seksuelle opstemthed i Sydens varme og betagelse af den sensuelle Santa udtrykkes gennem vulkanens eruptioner.

Se også salamander og ild.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig