ler

Ler, symboliserer i lighed med fx aske, jord, støv og kød det forgængelige, dvs. at mennesket eller kroppen går til i døden. Men ler er også et skabelsessymbol, med udgangspunkt i 1. Mos. 2, 7, hvor Gud som en pottemager skaber mennesket af jord, jævnfør Es. 64,7: “Men, Herre, du er jo vor fader; / vi er ler, og du har formet os, / vi er alle sammen dine hænders værk.” Som talemåde kan ler betyde let at forme eller svag i udtrykket “hun var som ler i hans hænder”. Udtrykket “en kolos på lerfødder” om noget tilsyneladende stort, som i virkeligheden er svagt, er dannet med udgangspunkt i Daniels Bog 2, 31ff.

I Johannes Ewalds “Ode til Sielen”, 1780, er ler modsætningen til sjælen, der ses som “Blussende ved det Leer, som du kryber i”.