Tåge, forbindes med det uklare, tilhyllede, skjulte, forvirrende og uhyggelige, men også med det skabende, grødefulde og det guddommeliges fremtræden, det skjulte der snart skal åbenbares. I mødet mellem varmt og koldt dannes (rim)-tåge, der i den nordiske skabelsesmytologi er grobund for livets opståen. Tågen kan bruges som symbol i fx mysteriereligioner på sjælens første vaklende forsøg på at komme til indsigt og møde det guddommelige lys. Tågen har en række af de symbolfunktioner, som ses i skyer og slør og mørke. I tågen kan man famle som i blinde (som det fx skildres i A. Oehlenschlägers digt “Guldhornene”, 1803); “et skud i tågen” bruges om noget blindt og tilfældigt.

I litteraturen smyger tågen sig om scener ved Themsen i London, poetisk eller ildevarslende og blander sig med den menneskeskabte smog. I Marcel Carnés film Taagernes Kaj, 1938, hylles et romantisk og melodramatisk kærlighedstema i Paris' og Seinens tågeverden. Uhyggeligt bliver tågen i Sankt Petersborg det element, hvori Goljadkin første gang møder sin dobbeltgænger og mister sin virkelighedssans i F. Dostojevskis roman Dobbeltgængeren, 1846. Uhyggeligt er også temaet i J.P. Jacobsens novelle “Et Skud i Taagen”, 1875, et trekantsdrama med dødelig udgang. “Tågehorn” og “tågesnak” er eksempler på overførte udtryk, hvor tåge bruges om det uklare. Et fint, meget dansk eller nordisk, musikstykke af Carl Nielsen hedder “Taagen letter”, oprindelig i Helge Rodes genforeningsskuespil Moderen, 1920.

Mosekonen, røg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig