Symbolleksikon

Frej og Freja

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Frej og Freja, frugtbarhedsguder i nordisk mytologi, søskendepar og vel også ægtefolk. De er af vanernes æt, men blevet optaget blandt aserne. Begge strutter af frugtbarhed, potens og elskovslyst. Frej fremstilles ofte med vældig fallos, og Freja er en Moder Jordfigur. Frej forelsker sig bl.a. i jættedatteren Gerd, med hvem han ses i scener, der må mime eller være det mytiske forlæg for en rite i forbindelse med helligt bryllup. Freja drilles med at være lystig som “en brunstig ged”. Hendes attributter er bl.a. to katte, som er forspændt hendes vogn, og guldhalsbåndet Brisingamen. Frejs attributter er bl.a. det magiske skib Skidbladner og det lysende ridedyr, galten Gyldenbørste; han er i udpræget grad knyttet sammen med hesten, hvilket også ses i flere sagaer. – Freja er en hyppig figur i romantikkens nordiske digtning. I Oehlenschlägers færdrelandssang “Der er et yndigt Land”, ca. 1819, bruges metaforen “Frejas Sal” om det frugtbare, forsommervelsignede danske landskab.

 


Artiklen Frej og Freja er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
attributter
genstande, som guder, mytiske helte, hellige persone ...Artikel i Nordisk Mytologi
Frej
nordisk gud for frugtbarhed. Som sin far Njo ...Artikel i Den Store Danske
Skidbladner
den nordiske gud Frejs underfulde skib, bygget ...Artikel i Den Store Danske
Frej
Freyr , central gud for frugtbarhed. Han til ...Artikel i Nordisk Mytologi
Skidbladner
magisk skib, som ifølge eddadigtet Grímnismál og S ...Artikel i Nordisk Mytologi
Brisingamen
Frejas smykke, et halsbånd af guld. Ifølge den lille ...Artikel i Nordisk Mytologi
Gyldenbørste
oldnord. Gullinbursti , i Snorres Edda en galt ...Artikel i Den Store Danske
Gyldenbørste
Gullinbursti , galt (hangris) med børster af guld; ...Artikel i Nordisk Mytologi

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki