Norner, kvindelige skæbnemagter i nordisk mytologi, der bestemmer over et menneskes livsforløb og livslængde. De udmåler skæbnens tråde på en væv. Tre af dem er navngivne: Urd, Verdande og Skuld, dvs. “det, som har været”, “det værende” og “det kommende”; tilsammen har de altså dækket fortid, nutid og fremtid, og man kan opfatte dem som personifikationer af selve tiden og dens ubønhørlige gang. Urd havde sin brønd ved Yggdrasil, træet der symboliserer både tid og rum. Kvindelige skæbnegudinder kendes også fra andre indoeuropæiske myter, fx græske og romerske. Se skæbne og valkyrier.

Blandt de norrøne prosafortællinger findes en om Nornegæst, der af nornerne blev spået et langt liv. Han dør 300 år gammel ved kong Olav Tryggvasons hird, efter at have berettet om sine møder ved sagnhelte fra gammel tid. I Johannes V. Jensens Den lange Rejse findes bindet Norne-Gæst, 1919; Gæst er en slags ledefigur, en mytisk forvandlingskugle, der lever bind efter bind, optræder i såvel stenalder som i middelalderen. I Thøger Larsens digt “Nornen Verdandes Vækstsang”, 1914, følges mennesket fra den tidløse barndom til tiden “hvert år (går) med stærkere fart” og til man “hører den hylende træk, der går / gennem livsgådens nøglehul”; et helt livs gyldne øjeblikke og ubønhørlige korthed males op i blot 19 strofer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig