Ragnarok, (norrønt: “gudernes skæbne”), forestillingen om verdens undergang i nordisk mytologi. Efter en fredfyldt guldalder sættes kaotiske kræfter ind i verden, gennem magtbegær, symboliseret ved guld, fjendskaber, der accelererer, aser der kæmper mod jætter, hvorved hele kosmos går under, Solen sortner, Jorden synker i havet. Men Jorden genopstår dog, et nyt paradisisk sted, Gimle, findes for de skyldfri, og en ny guldalder oprinder.

Den langtudspundne ragnaroksskildring, især i eddadigtet “Vølvens Spådom”, er af en voldsom, surrealistisk virkning. Den har haft stor betydning i litteratur og andre kunstformer. Nævnes skal blot Richard Wagners musikdramatiske storværk Nibelungens Ring, 1876; sidste del hedder “Götterdämmerung”, “Gudernes Tusmørke”, ud fra en alternativ oversættelse af sidste led i ordet ragnarok; Fr. Nietzsche skrev hertil en polemisk modtekst Götzendämmerung, “Afgudernes Ragnarok”, 1889. Og Ragnarok, Villy Sørensens genfortælling af de nordiske myter fra 1982; heri lader han ragnarok være det sidste, der sker, og lader teksten spille på moderne moralske og storpolitiske dilemmaer, primært den kolde krig.

I overført betydning kan ragnarok bruges om fx tumult eller rod eller om moderne krig: “Hans skrivebord lignede et rent ragnarok” eller “demonstrationen udviklede sig til et sandt ragnarok”.

Se også kosmos, apokalypse, eskatologi og dommedag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig