ragnarok

ragnarok, (norrønt: “gudernes skæbne”), forestillingen om verdens undergang i nordisk mytologi. Efter en fredfyldt guldalder sættes kaotiske kræfter ind i verden, gennem magtbegær, symboliseret ved guld, fjendskaber, der accelererer, aser der kæmper mod jætter, hvorved hele kosmos går under, Solen sortner, Jorden synker i havet. Men Jorden genopstår dog, et nyt paradisisk sted, Gimle, findes for de skyldfri, og en ny guldalder oprinder.

Den langtudspundne ragnaroksskildring, især i eddadigtet “Vølvens Spådom”, er af en voldsom, surrealistisk virkning. Den har haft stor betydning i litteratur og andre kunstformer. Nævnes skal blot Richard Wagners musikdramatiske storværk Nibelungens Ring, 1876; sidste del hedder “Götterdämmerung”, “Gudernes Tusmørke”, ud fra en alternativ oversættelse af sidste led i ordet ragnarok; Fr. Nietzsche skrev hertil en polemisk modtekst Götzendämmerung, “Afgudernes Ragnarok”, 1889. Og Ragnarok, Villy Sørensens genfortælling af de nordiske myter fra 1982; heri lader han ragnarok være det sidste, der sker, og lader teksten spille på moderne moralske og storpolitiske dilemmaer, primært den kolde krig.

I overført betydning kan ragnarok bruges om fx tumult eller rod eller om moderne krig: “Hans skrivebord lignede et rent ragnarok” eller “demonstrationen udviklede sig til et sandt ragnarok”.

Se også kosmos, apokalypse, eskatologi og dommedag.

Artiklen ragnarok er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk