bonde

Ordet bonde har gennem tiderne haft forskellige medbetydninger. Sommetider bruges det om en dum, primitiv og provinsiel person: “sådan en bondeknold” eller “bonderøv”, og også adjektivet “bondsk” er nedsættende. I andre sammenhænge, primært i romantikken, bruges begrebet om ægthed, oprindelighed og naturlig, idyllisk livsform.

Adam Oehlenschlägers digt “Guldhornene”, 1803, er et eksempel på idylliseringen: Bondesønnen er “Naturens muntre Søn”, og bondedatteren grubler på elskov. Derefter myldrer det med idylliserende skildringer i fx Chr. Winthers digte og Bj. Bjørnsons bondenoveller. Romantiseringen hænger også sammen med opfattelsen af folk og nation; i almuen, mente man, gemte sig de folkelige overleveringer (viser, sagn, eventyr) og livsformer (fællesskab, kontinuitet, slægtsfølelse osv.). Som eksempel på idylliseringen også i vore dage kan nævnes, at bindingsværkshuset med stråtag og stokroser kaldes “bondehus”, og at en ferie i romantisk regi fx kan være en “bondegårdsferie”.

I naturalismens periode ses der derimod på de sociale sammenhænge med kritisk blik: Pontoppidan skelner i sine noveller fra 1880'erne kraftigt mellem den selvstændige bonde, husmanden og landproletariatet; de sidstnævnte har umenneskelige vilkår, påviser han. Det samfundskritiske aspekt findes også i tekster af fx Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg og i nyeste tid fx hos Knud Sørensen.

Den første herhjemme, der skildrer bondens vilkår nøgternt og indforstået, er Ludvig Holberg, der i komedier, som foregår “på Bjerget”, skildrer udbytning, men også den solide og praktiske kvalitet i fx Erasmus' bror Jacob. I flere af sine essays belyser og roser Holberg bondens livsform. Markante begivenheder i bondelivet er Stavnbåndets Ophævelse 1788, højskolebevægelsen og andelsbevægelsen.

“Bonde” betyder en, der er bosat og bofast og kan stilles som modsætning til en mere flydende livsform som den kendes i fx nomadens og vagabondens. Eller bondens liv kan stilles i modsætning til byboens, med modsætningspar som land vs. by og natur vs. kultur, rustikt vs. urbant.

Se også hyrde og frihed.

Artiklen bonde er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk