Konge og dronning, kejser og kejserinde, prins og prinsesse, symboliserer bl.a. magt, fuldkommenhed, det guddommelige på Jorden. Deres egne herskersymboler kan være de såkaldte regalier, fx en krone, et scepter og et æble og en særlig dragt, fx en hermelinskåbe. Indsættelsen af en konge, dronning, kejser eller kejserinde kan foregå ved en kroningsceremoni, hvor kronen sættes på hovedet, og de sidder på en trone. Konge og kejser symboliserer endvidere faderen som autoritet, visdom og indsigt; dronning og kejserinde er det moderlige princip, knyttet sammen med Månen, mens konge og kejsers kosmiske symbol er Solen.

I eventyr symboliserer prins og prinsesse idealet af unge på individuations-rejse frem mod at realisere sig selv, at blive modne. De er henholdsvis helt og heltinde, en “drømmeprinsesse” og en “prins på den hvide hest”, de møder store udfordringer og dæmoniske magter, forhekses og fortrylles, men når til sidst frem til realiseringen af Selvet, symboliseret ved, at de bliver gift, bliver mand og kone, konge og dronning, sidder på en trone og lever lykkeligt til deres dages ende. Også fattige personer, fx Klods-Hans- og Askepot-typen, kan blive konge eller dronning pga. deres menneskelige kvaliteter, fx mod og mandshjerte og kærlighed og fromhed. I en række af H.C. Andersens eventyr varieres dette stereotype skema, så fx kongedatteren kan være rebelsk eller ond og kejseren affældig og fortvivlet.

I mange samfund har man haft et sakralt kongedømme, dvs. at kongen / kejseren og deres hustruer har været opfattet som guder, som gudebørn eller som gudernes adoptivbørn ved tronbestigelsen. Det gælder fx den egyptiske farao, inkakongen og den kinesiske, japanske eller etiopiske kejser. I perioder har også den romerske kejser været opfattet som guddom, har evt. udråbt sig selv til det; nogle kejsere gav sig den næsten kosmologiske titel “Sol Invictus”, Den Uovervindelige Sol, et prædikat, der heller ikke var en række franske kejsere fremmed, bl.a. Solkongen, Ludvig 14., og Napoleon – og heller ikke synes andre topfigurer fremmed, fx De Gaulle, der identificerede sig selv med Frankrig og Frankrig med sig selv. Solkongen havde en udpræget ceremoniel tilværelsesforståelse, med sig selv i midten og med Versailles som hvilested for Helios (!) i en arkadisk idyl; kongen havde en guld-solseng, og når han stod op eller gik i seng, stod Solen op og gik ned.

Også i det gamle Norden er der en tæt forbindelse mellem konger og guder. Ifølge Snorres Ynglingesaga nedstammer den svenske kongeslægt fra Frej og Odin, og ifølge Saxo nedstammer de danske konger, skjoldungerne, fra Odin. Kongen har været garant for frugtbarhed og fred, og han kunne ofres for at sikre landet mod misvækst, en offertype som kendes i mange kulturer. Med kristendommens komme til Norden ændredes kongeideologien, men stadig ses hellig kraft knyttet til fx Olav den Hellige, hvis gerninger var svært overnaturlige.

Den kinesiske kejser var Himlens søn (Tian Zi), og hans residensstad var en “kopi” af den kejserlige himmelstad; han fik sit mandat (Tian Ming) fra Himlen eller himmelguden Tian. I Japan nedstammer kejseren direkte fra solgudinden Amaterasu; det gav et problem under den amerikanske okkupation af Japan lige efter 2. Verdenskrig, hvor kejseren blev tvunget til at opgive sin status som guddommelig, hvorved hele nationen og dens shinto-religion måtte besinde sig på egen status i et demokratisk og sekulariseret samfund; problematisk er det i nyeste tid fx, når kejseren besøger de centrale shintohelligdomme, og når indsættelsen af en ny kejser går efter ritualer, der er ældgamle og stadig tildeler ham gudestatus.

I det gamle Israel ses en konflikt mellem sakralt herredømme og kredse, der har taget afstand derfra, ud fra den tanke, at en kongegud eller gudekonge var en afgud, fordi Jahve var én, uden afkom og uden repræsentant på jord. I den centrale kongetid fra ca. 1000 f.Kr., med David som nøgleskikkelse, ligger guddommeliggørelsen nær, i en salme siger Gud således om kongen: “Du er min Søn, jeg har født dig i dag” (Salme 2,7). Jesus “skulle” fødes af Davids slægt, være Israels nye konge, for hvem “de hellige tre konger” skulle bøje sig (sidenhen blev de opfattet som konger over de da kendte tre verdensdele: Asien, Europa og Afrika), og Jomfru Maria blev opfattet som Himmeldronning. Men Jesus og evangelierne tyder funktionen på anden vis: Han vil herske ved at tjene og være ydmyg, og hans rige er “ikke af denne verden”, og det er en hån, når der på hans kors står “Jødernes Konge” (INRI); nok drager han som religiøs rebel ind i Jerusalem palmesøndag, men han er også den, der siger: “Giv kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er”. Herefter burde det guddommelige og det kongelige for altid være adskilt. Men det gudgivne findes endnu – i rent symbolsk form uden magtbeføjelser – i fx Dronning Margrethes “dronning af Guds nåde” og det “Vi”, hun bruger om sig selv som regent, en såkaldt pluralis majestatis-form, hvor på en måde Jahves omtale af sig selv i vi-form i de gammeltestamentlige tekster klinger med, omend blegt og rent formelt.

I Thailand dyrkes kongen stadig som guddom i den folkereligion, der har vundet så dybt indpas i landets buddhisme, og også ledende buddhistskikkelser deltager i hyldesten. Haile Selassie eller Ras Tafari, kejser i Etiopien 1930-74, opfattes af nogle afroamerikanske kristne grupper, ikke mindst rastafarireligionen fra Jamaica, som central og guddommelig skikkelse i genoprettelsen af et afrikansk tusindårsrige.

Man kan være “konge for en dag” (som Jeppe på Bjerget), spille “kong Smart” eller “kong Gulerod”. “Kejserens nye klæder” bruges, efter H.C. Andersens eventyr, men uden at have forstået pointen i det, om at foregive at være bedre end man eller noget i virkeligheden er. Efter et andet H.C. Andersen-eventyr er udtrykket “opføre sig som prinsessen på ærten” om ømskindethed.

Se også herskersymboler, krone, trone, regalier, helt, høvding, nationale symboler, fader og moder og søn og datter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig