ridder

Ridder, en rytter iklædt rustning, ridende på en hest. Bruges også om adelsmænd, der indviedes med et særligt ridderslag. Riddere kunne samles i religiøse ridderordener, der blev stiftet i forbindelse med korstogene, fx johanniterordenen. I løbet af middelalderen opstod der en særlig ridderkultur, et såkaldt riddervæsen, med høviske, feudalt-loyale og kristelige idealer omkring livet på borge og med dyrkelse af kvinden, og med sportskonkurrencer, de såkaldte ridderspil, hvor to riddere kæmpede mod hinanden under ritualiserede former. De fire farver, grøn, hvid, rød og sort, symboliserede forskellige typer og indvielsesgrader blandt ridderne. Denne livsform blev portrætteret i litteraturen i de udbredte genrer ridderromaner og troubadourdigtning. En særlig berømt riddergruppe er “ridderne om det runde bord” i sagnkomplekset omkring kong Arthur.

Ordet “ridderlig” bruges også i vore dage om en beleven opførsel over for især kvinder. Et oprindelig fransk udtryk er “ridder (chevalier) uden frygt og dadel”, brugt om en frygtløs og fejlfri person. Fra Cervantes' parodi på en ridderroman, Don Quixote, stammer udtrykket “ridderen af den bedrøvelige skikkelse”, om en tragikomisk fantast, en parodi der genfindes i Martin A. Hansens roman Lykkelige Kristoffer, 1945.

I eventyr optræder to spegede riddertyper, Ridder Rød og Ridder Grøn, men først og fremmest findes der en stribe beretninger, hvor heltinden befries af “prinsen” eller “rytteren på den hvide hest”, en drøm der stadig fremstilles i megen triviallitteratur for unge piger. Det engelske ord for ridder, knight, knægt, findes fx i kortspil, hvis billedkort gengiver feudaltidens hierarki.

Se også hest og ordener.