hyacint

hyacint, blomstens navn stammer fra en græsk myte, fortalt bl.a. i Ovids Forvandlinger, om en ung mand fra Sparta, Hyakinthos, som guden Apollon dyrkede diskoskast sammen med. Ved et vådekast dræbte guden ynglingen, og hvor dennes blod ramte jorden, sprang den første “skarlagensfarvede” hyacint frem. Denne fortælling har en bagvedliggende symbolik af naturens død og genopstandelse ved forårets komme. Denne vegetationscyklus har fået et smukt, panteistisk udtryk i Ludvig Holsteins digt “Den hvide Hyacinth”, 1917, hvor blomsten fødes efter at have ligget i kim “i Alnaturens Rugerum” og bliver et tegn på, at Pan “ej er død, / trods Vinternød”.

Artiklen hyacint er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk