FLØJTE Det indiske gudepar Krishna og Radha er på denne tegning fra en indisk kalender fælles om fløjten.

.

Fløjte, blæseinstrument, der ofte tillægges symbolske og magiske betydninger. En opera af Mozart hedder Tryllefløjten, 1791, og med fløjtespil fortryller slangetæmmeren sin slange. Ofte er der knyttet seksuelle (falliske) undertoner til fløjten. Den er især knyttet sammen med pastorale og arkadiske scener.

I græsk mytologi er fløjten attribut for musikkens muse Euterpe, for sirenerne, for Attis og for silenerne og satyrerne i Dionysos' følge. Satyren Marsyas samlede en fløjte op, som Athene havde opfundet, men fandt uklædelig, fordi den udspilede hendes kinder; Marsyas udfordrede lyrens gud Apollon til musikkonkurrence, men tabte og blev efterfølgende flået levende. Forholdet mellem den dionysiske fløjte og Apollons lyre er blevet tolket som forholdet mellem natur og kultur. Ganske særlig er fløjten knyttet til Pan, der ofte fremstilles med en syrinx (panfløjte); ifølge en myte har han selv opfundet den i sorg over tabet af nymfen Syrinx, der lod sig forvandle til en rørplante (syrinx) for at undgå den bukkebenede og hornede Pan.

I hinduismen er guden Krishna som fløjtespillende hyrde blandt hyrdepigerne et yndet motiv. Hans fløjtespil er toner fra gudernes plan nede i menneskenes verden. I muslimsk sufitradition er den ekstatiske dervishdans brugt, akkompagneret af rørfløjten (ney); en af sufismens store digtere skriver: “Vi er fløjten, musikken kommer fra Dig (dvs. Gud)”. Det ekstatiske og mystiske element er også karakteristisk for den religiøse brug af den japanske bambusfløjte, shakuhachi, hvor fløjtespilleren kan være helt skjult under en hat for at opnå fuld koncentration. Denne åndelige praksis er især kendt inden for zenbuddhismen, hvor de asketiske udøvere kaldes komuso (“intethedens præster”).

I folkeeventyr er fløjten eller hornet ofte symbol for hovedpersonen. Han kan kalde dyrene til sig, han kan advare, og han kan lokke dæmonen til kamp. Det berømte sagn om “Rottefængeren fra Hameln” har dog en noget anderledes tryllefløjtespiller: En mand der med sit fløjtespil bjergtager børn i en by, fordi man ikke betalte ham for at befri byen for rotter.

Sophus Claussen kalder en digtsamling fra 1899 Pilefløjter. I et haikuagtigt digt af Ivan Malinovski, fra 1965, hedder det frydefuldt:

med et som en fløjte glæden

Det franske ord for fløjte, flute, er (på dansk) overført på den franske nationalspise, fluten, der har fløjteform.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig