harpe

Harpe, musikinstrument, hvis klang forbindes med det æteriske og med selve musikkens guddommelige kraft (“sfærernes musik”, “sfærernes harmoni”). Stigen til himlen kan bestå af harpespillende engle. Israels kommende konge Davidhavde med sin harpe (citer) evnen til at spille så intenst for kong Saul, at han faldt til ro, og “den onde ånd forlod ham” (1. Sam. 16, 23). Traditionen gør David til forfatter af Salmernes Bog i GT, og her nævnes flere gange kultisk harpespil. Davidsharpen er blevet et emblem for bl.a. julesang og -glæde, fx i Grundtvigs salme “Det kimer nu til julefest”.

Med sang og harpespil fortryllede Orfeus vilde dyr og bevægede selv stenene. Med sin sang hentede han sin hustru Eurydike op fra underverdenen. Dette motiv har muligvis påvirket folkevisen “Harpens Kraft”, hvor Villemand mister sin brud til en trold, men med guldharpe kalder hende op igen og samtidig fortryller hele naturen, så fx al fuglesang tier momentant. Også i nordisk og keltisk religion kædes harpen sammen med digterens inspiration og det guddommelige plan. Den keltiske gud Dagda spillede på en magisk harpe. Harpen er symbol for Wales og Irland; i Trinity Colleges Bibliotek i Dublin opbevares en harpe, som tillægges sagnhelten Brian Boru.

I romantikken i 1800-tallet bliver den harpespillende blinde gæliske seer Ossian symbol for digterens visioner og oldtidens kraft. Fx har Adam Oehlenschläger i Digte, 1803, et stort og programmatisk digt “Harpespilleren ved Posthuset”, hvor en gammel skjald med sølvgråt hår sidder og spiller på harpe, “thi Tonernes Harmonie / udvider Hjertet, gjör Sjelen frie”. Komponisten N.W. Gade skabte et værk for harpe 1840 med titlen Efterklange af Ossian. Et smukt og centralt metafysisk symbol i P.O. Enquists forfatterskab er himmelharpen, dvs. den lyd som telefontråde gav i barndommens vinterlandskab.

I udtrykket “hun er sådan en gammel harpe” kan harpe betyde rappenskralde, et galsindet og dominerende fruentimmer; etymologisk har ordet dog intet med musikinstrumentet at gøre. I udtrykket “han harpede løs” om på trættende måde at fremhæve det samme, er det strengespillets ensformighed, der er udgangspunkt.

Se også musik, engle og lyre.