KRANS Den danske “Guldfirer” med laurbærkranse efter sejren ved OL i Athen 22.8. 2004. Fra venstre: Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig, Thomas Ebert og Thor Kristensen.

.

Krans, snoet blomster- og løvring, som bruges især som hovedprydelse, men også som gave og til højtidelig nedlæggelse, fx i forbindelse med begravelse, ved kisten, ved graven, ved et monument eller mindesmærke. Den symboliserer dels herskerstatus og hellighed og dels evighed og udødelighed. Den gives som tegn på udmærkelse, fx sejr og dygtighed. Ordet “krans” er i familie med “krone” (latin corona), og kransen rummer de symbolværdier, som kronen har, i varieret form; kronen er ofte i kransform, men af metal og ædelstene. Kransens cirkelform gør endvidere, at den har nogle af ringens symbolværdier, fx en evighedsdimension, død og nyskabelse.

Som eksempler kan nævnes brudekransen, luciabrudenes kranse med lys i, adventskransen med fire lys, majstangens store krans, midsommerkransen. Sidstnævnte er titlen på en essaysamling af Martin A. Hansen, 1956, og den indgår i Holger Drachmanns “Midsommervise”, 1885: “men den skønneste krans / bli'r dog din sankte Hans”. Majstangen er så udbredt i Sverige, at den på det nærmeste er blevet et nationalsymbol. Brudekransen kan vel siges at symbolisere både jomfruelighed og frugtbarhed.

En række bekransninger har rod i antikken: Forårets gudinde Flora havde en blomsterkrans som diadem. Laurbærtræet var Apollons symbol; en myte fortæller, at han elskede nymfen Dafne, der forvandlede sig til et laurbærtræ. Laurbærkranse blev brugt som sejrssymbol i forbindelse med sport, sang og digtning. Skikken lever stadig: Sejrherrerne ved de olympiske lege laurbærkranses; digtere udnævnes til poetæ laureate og bekranses, fx blev Adam Oehlenschläger i 1829 udnævnt til Nordens digterkonge ved at blive bekranset i Lunds Domkirke af den svenske digter Esaias Tegnér (Johannes V. Jensen blev bekranset sammesteds 100 år senere), og hvert år uddeles i Danmark Boghandlernes Gyldne Laurbær til en forfatter. Laurbærkransen til poeter symboliserer bl.a. udødelighed, jævnfør udtrykket “udødelig poesi”. De romerske kejsere og triumfatorer bar laurbærkranse. Der findes også kranse af fx olivengrene, egeløv, kornaks og roser.

En særlig tradition med gule blomsterkranse for folk, der ankommer, er udviklet i Polynesien-området og bruges bl.a. på Hawaii, evt. ledsaget af hulahula-danserinder.

“Krinsen” på Kongens Nytorv, Kbh., er en krans af træer på pladsen, senest lindetræer. En “kransekage” er en kage, der består af stadig mindre kranse, i en kegleform, oven på hinanden, og som skal minde om et overflødighedshorn; den bruges ved bryllupper og ved andre overdådige lejligheder.

Se også krone, hoved og hovedbeklædning, laurbær, ring, overflødighedshorn og blomster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig