Pokal, bæger til at drikke af, til pynt og som præmie, fx i forbindelse med sport. Pokaler kan være rigt ornamenterede og rene pragtstykker. I rituelsymbolsk henseende er det store øjeblik, når en sportsmand eller -kvinde eller et hold løfter pokalen i triumf efter sejren. Enkeltpersoner og foreninger kan have hele udstillinger som det “helligste” i deres lokaler; de vises frem sammen med medaljer m.m. En særlig turneringsform inden for fx fodbold kaldes pokalturnering, indrettet ikke efter point-, men efter cup-system. I mange drikkeviser er pokalen et fast emblem, en ritualgenstand i drikkelaget.

Se også bæger, horn, overflødighedshorn, laurbær, krans, medaljer og sejr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig