skak

© Gyldendals Billedarkiv

SKAK Tegning af “Krigens Skakbrædt”, Familie-Journal, nr. 34, 20.8.1914. Første Verdenskrig brød ud 1.8.1914.

skak, et udbredt brætspil med 64 skiftevis sorte og hvide felter og to hære, en sort og en hvid. Hver hær består af otte officerer (konge, dronning, to løbere, to springere, to tårne) og otte bønder, officererne med forskellige, bønder med samme bevægelsesmønster. Det gælder om at gøre kongen skakmat, dvs. uden bevægelsesmuligheder. Ordet skak kommer af det persiske shah, “konge”. Skakspil er først udviklet i Indien og bestod bl.a. af elefanter (nu: løbere), fordi man efterlignede den indiske hæropstilling. Antallet af brikker og felter synes at have haft tilknytning til guden Shivas mandala.

Skak er en efterligning af en krig og er en intellektuel kamp, hvor de små grå bliver sat i bevægelse. De to farver, sort og hvid, har symbolsk funktion, som hinandens modsætninger, lys og mørke, godt og ondt, liv og død; dette er dog ikke en symbolik, der spiller nogen rolle i spillet i dag; den eneste forskel på de to farver er, at den sorte efter en lodtrækning begynder sidst. I brikkernes navne er der en tydelig symbolik, som bl.a. trækker på den klassisk-indiske hæropstilling – og måske standsinddeling. Skak er et spil, som også er blevet kaldt en sport, en kunstart, et billede på livet og dets uanede muligheder og dets forbindelse mellem årsag og virkning. Det kan undre, at Dronningen – i et ellers patriarkalsk mønster – er så central og med de fleste trækmuligheder; men det hænger måske sammen med, at brikken oprindelig har skullet repræsentere Kongens ledende hærfører. Hver brik og dens bevægelsesmulighed har været tillagt symbolfunktion.

Skak kommer tidligt til Europa, omtales bl.a. i sagaer og folkeviser. De nordiske guder spiller guldbrætspil i de gyldne tider, før ufreden indtræffer. I folkeviser er en klassisk forlovelses- eller elskovssituation den, at det unge par spiller brætspil (guldtavl). En scene i Snorres Heimskringla fra ca. 1225 viser, at kong Knud den Store blandede virkelighed og skakspil sammen: Han spillede skak mod Ulf Jarl, mistede en springer og satte den tilbage på brættet, hvorefter de kom op at skændes, – og et par dage senere lod Knud jarlen dræbe i Roskilde Domkirke.

En særlig minderig og gysende uhyggelig scene hos Ingmar Bergman er, da han i filmen Det syvende segl, 1957, der foregår i middelaldermiljø på Den Sorte Døds tid, lader sin dødsmærkede korsridder spille skak med Døden på en strandbred; for øvrigt optaget på et mytologisk sted, Hovs Hallar, et gammelt hedensk offersted, på Hallandsåsen. “Spelar Ni schack?” spørges der, og spillet går på liv og død, og skæbnen er vis.

Skak er gang på gang indgået i verdenslitteraturen; nævnes skal kun Stefan Zweigs Skaknovelle, 1941, hvor den tidligere gestapofange Dr. B. står i modsætning til skakmesterrobotten Czentovic, og historien afspejler en frygt for, at nazismen skal vinde spillet. Og Katherine Nevilles kultroman fra 1988, The Eight (dansk oversætt. 2008), hvor et ældgammelt skakspil af ædelsten kan hypnotisere og rummer en djævelsk kode.

Litt.: essayet “Zatrikiologi” af Rune Stefansson i Kritik 148, 2000, s. 10-15.

Se også leg og sport.

Artiklen skak er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk