stige og trappe

Stige og trappe, symboliserer såvel en bevægelse opad som nedad. I religiøs og spirituel sammenhæng er stigen eller trappen et redskab – med trin – til at nå højere åndelig indsigt, møde det guddommelige, komme himlen nær, eller omvendt til at komme ned i de dybeste lag af selvet, møde underverdenens udfordringer og farer og finde skatten. En religiøs initiation kan beskrives som trin, ofte tre eller syv, i sidstnævnte tilfælde som en parallel til opfattelsen af de syv metaller eller syv himle. Shamanens færd til åndeverdenen kan skildres som en gåen op ad en stige.

Hos puebloindianerne i den sydvestlige del af USA var der oprindelig kun adgang til husene ad stiger, der førte op til de flade tage; skikken kendes endnu i kultrummet, kiva'en, som ligger under jorden og nås ad stiger. Bygninger som de såkaldte trinpyramider i Babylon symboliserede en opstigning til den guddommelige sfære; en variant af denne bygning skildres i GTs Babelstårn (1. Mos. 11), hvor bygningens trappetrin fører menneskene så tæt på Jahve, at han må straffe dem med den babyloniske sprogforvirring: Menneskene er skabt i Guds billede, men må ikke blive Gud lig.

En række eventyr bruger trappen og stigen som symbol for søgen, overgang fra en tilstand til en ny, selvrealisering. Trappen kan føre helten op til prinsessen i slottet på glasbjerget. Eller som vindeltrappe (hvis spiralformede gang i sig selv kan forvirre og gøre svimmel) kan den føre Tornerose til søvnens fortryllelse i det ensomme tårn. Eller den orientalske helt Aladdin kan ad en trappe nå ned i et skatkammer.

En type stige eller trappe kaldes scala paradisi, og har sin grundfortælling i Jakobs drøm i 1. Mosebog 28, 10ff, hvor han ser “en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen”. Drømmen slutter med, at Gud velsigner ham og lover ham, at han skal blive stamfar til et stort folk. Scenen minder også om de religiøse mystikeres henrykkelser eller om profeten Elias' og Jesu himmelfart. Jakobsstigen er da også blevet tydet som et forbillede på Jesu himmelfart, og Jomfru Maria kaldes undertiden “Himmelstigen”, fordi det var gennem hende, Jesus nedsteg og gav mennesket mulighed for at opstige. På én gang raffineret og barnligt-simpelt udnytter Grundtvig i salmen “Velkommen igen, Guds engle små”, 1824 (Den Danske Salmebog nr. 99) Jakobsstigens metaforik: “Da vandre Guds engle op og ned / på salmens tonestige”, hvor han desuden spiller på, at man taler om en “toneskala”.

En figur hos Søren Kierkegaard hedder Johannes Climacus; navnet er hentet fra Sinaiklostrets abbed, der omkr. 625 skrev et værk om askesens 30 trin eller stadier og fik navnet Klimakos (af græsk klimax, stige); Klimakos tolkede menneskets vej gennem livet som en stige med trin af dyd og fromhed. Hos Kierkegaard er det selve tænkningens dialektiske bevægelser, der åbenbarer sig lidenskabeligt og vellystigt som en scala paradisi for den “unge Student i byen H...”.

Ved Laterankirken i Rom findes en Scala Santa (Hellig Trappe), med 28 trin, som bodssøgende vandrer opad på knæ, til minde om Jesu vandring op ad trappen i Antonia-borgen i Jerusalem til forhør og kommende lidelse.

I folketroen er det tabu at gå under en stige, en indlysende praktisk “regel” for at undgå uheld.

Stige kan bruges i betydningen “rangstige”. At “være på trapperne” betyder nært forestående.

Se også trin, stadier, vej, flyvning, drøm, op og ned, himmel og helvede, kundalini, regnbue, bro, verdensakse, søjle og pyramide.