Animisme, lat. “sjæletro”, et omstridt og delvis forladt begreb til belysning af troen på, at alting i naturen, også de livløse genstande, har en sjæl. Skulle være særlig karakteristisk for de såkaldte naturfolk og kan også ses i menneskets udviklingsfaser, fx er barnet mere animistisk (tror fx at legetøjet er levende) end den voksne. Kan minde om panteisme (“gud er i alt”), men denne forestilling fra bl.a. romantikken er mere filosofisk orienteret. I animismen tillægges forskellige naturkræfter guddommelig skikkelse, sol, måne, stjerner, torden, træer, vandløb, bjerge osv. En sådan besjæling er karakteristisk for myter og sagn og alskens folkelitteratur; men findes i høj grad også i “finlitteraturen”, i H.C. Andersens tingseventyr og i symbolismens raffinerede metaforer.