Animisme, lat. “sjæletro”, et omstridt og delvis forladt begreb til belysning af troen på, at alting i naturen, også de livløse genstande, har en sjæl. Skulle være særlig karakteristisk for de såkaldte naturfolk og kan også ses i menneskets udviklingsfaser, fx er barnet mere animistisk (tror fx at legetøjet er levende) end den voksne. Kan minde om panteisme (“gud er i alt”), men denne forestilling fra bl.a. romantikken er mere filosofisk orienteret. I animismen tillægges forskellige naturkræfter guddommelig skikkelse, sol, måne, stjerner, torden, træer, vandløb, bjerge osv. En sådan besjæling er karakteristisk for myter og sagn og alskens folkelitteratur; men findes i høj grad også i “finlitteraturen”, i H.C. Andersens tingseventyr og i symbolismens raffinerede metaforer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.