Eskatologi, (græsk: læren om de yderste eller sidste ting), religionernes lære om menneskets skæbne efter døden og om verdens (under)gang i de sidste tider. De centrale spørgsmål er: Er alt slut med døden, eller er der et efterliv eller nyt liv? Og går verden i den nuværende skikkelse under, og vil der opstå en ny verden? Den litteratur og billedkunst, der skildrer disse “begivenheder”, har naturligvis et stærkt visionært, symboldannende og apokalyptisk drag. apokalypse, dommedag, død, evighed, frelse, paradis, Det ny Jerusalem, Ragnarok, utopi, kosmologi.