Fatum, (latin “skæbne”), en personifikation af “skæbnen” og et filosofisk begreb, som i den antikke verden stod i modsætning til fortuna, “tilfældet”, og som fx indgår i begrebet “fatalisme”, skæbnetro, og “fatal”, skæbnesvanger. I flertalsformen fata, “skæbnegudinder”, er symbolikken og personifikationen tydelig: ordet indgår fx i fatamorgana, og fe er en fordanskning (over fransk) af ordet. Fatum blev i romersk forestilling udsagt af tre parcae, der minder om de tre græske moirer og de tre nordiske norner; de spandt livstråden.

Se også bånd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig