ham

Ham, hamskifte, forestilling i religioner og folketro om guders og trolddomskyndiges evne til forvandling under søvn eller i ekstase. Hamskiftet kan foregå ved at overtage et andet menneskes hud, eller det kan ske ved en forvandling til et dyr, fx en ulv (varulv) eller en fugl (at kunne flyve iklædt en fjederham, at blive til en valravn). Blandt hamskiftere eller “hamløbere” er også maren, ophavsfiguren til et “mareridt”.

Eksempler fra nordisk mytologi: Ganske særlig er Odin og Loke mestre i hamskifte. Hos Odin hænger det sammen med hans shamanlignende funktion som gud for sejden og ekstasen og hans evne til at færdes i alle dimensioner. Hos Loke er hamskiftene led i en strategi som listig rænkesmed og drillepind. Gudinden Freja er ligeledes hamskifter; hun har en falkeham, som hun tilmed kan låne ud. Også uden for mytologien findes hamskifte: Om Egil Skallagrimssons far, Kveldulf, berettes der i Egils Saga, at han om aftenen (“kvelden”) blev så sært “søvnig og folkesky. Der var mange, der mente, at hans sjæl om aftenen, når søvnen kom over ham, tog bolig i ulveham.” Forestillingen om bersærker er også hamskiftetro, i bjørneskikkelse og med bjørnens kraft.

En variant af hamskifte ses i den nordiske forestilling om en hamingja (“som går ind i en ham”), en skytsånd eller en persons eller slægts lykke.

I folkeeventyret “Kong Lindorm” er en kongesøn forvandlet til en lindorm, dvs. en slange, og da han forløses af en almuepige, sker det ved, at han skyder hele ni hamme, derefter ligger som en blodig kødklump, vaskes i mælk, og sluttelig gendannes som prins.

Hamskifter finder også sted i fx den indiske forestilling om guders avataraer. I den romerske digter Ovids Forvandlinger er så at sige hele universet spundet ind i et net af metamorfoser.