Helligdom, helligsted, område og bygning, udskilt fra det omgivende samfund og indviet til religiøse handlinger. Stedet kan oprindelig være et naturområde, fx ved en kilde, en flod eller et bjerg, og det kan bebygges med en helligdom eller et tempel, fx en kirke, en moské, en synagoge eller en stupa eller pagode. Også mausoleer over hellige personer kan nævnes. Som eksempler på radikal hellig udskilthed kan nævnes kirkestaten Vatikanet og muslimernes Mekka; i sidstnævnte er hele byen et helligt område, som kun (valfartende) muslimer må opholde sig i.

Den symbolske struktur i helligsted og -dom er en aftegning af et helligt kosmos, hele universet i miniformat (et mikrokosmos), gennem stigende grader af hellighed frem til det helligste, fx markeret ved et alter eller en statue, som symboliserer guddommen. Ofte er det allerhelligste område, som symboliserer himlen, den anden verden eller guddommens fremtrædelsessted, ekstraordinært udskilt, så fx kun kultpersonale må betræde det, som det ses i bl.a. den ortodokse kirke og sås i jødernes tempel i Jerusalem. I den ortodokse kirke markeres adskillelsen af billed-væggen (ikonostasen), og i Jerusalems tempel var det kun tilladt ypperstepræsten – én gang om året – at betræde det allerhelligste.

Ligesom helligdommen kan symbolisere hele universet, aftegner den på en måde også et mindre mikrokosmos, nemlig det enkelte menneske, hvis legemsdele også symboliserer kosmos, fra det helligste, hovedet (“himlen”), og nedefter.

Se også hus og kosmos.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig