PILGRIM Flamsk miniature fra slutningen af 1400-tallet viser livet som en pilgrimsvandring.

.

Pilgrim, en person, som foretager en pilgrimsfærd eller valfart, dvs. en rejse med religiøst formål og symbolsk indhold til et helligt sted. Ordet “pilgrim” (af latin: peregrinus) betyder egentlig “fremmed”. Målet kan være et tempel, en helgengrav, et helligt bjerg, en hellig kilde, et sted med et relikvie o.l. Formålet med rejsen kan fx være bod, bøn eller helbredelse. Rejsen kan anskues som en langstrakt overgangsrite, hvor den valfartende udskilles af sit vante miljø, gennemfører en farefuld eller strabadserende færd, når sit mål og vender tilbage med højere status. Pilgrimmen når i symbolsk, men konkretiseret, forstand et mål, et centrum, en opstigning til et højere åndeligt stade, paradis, det sande hjem.

Karakteristik er det, at rejsen kan gå i en hellig persons fodspor, således at pilgrimmen imiterer dennes trængsler og forløsning. Fx er muslimernes hajj, pilgrimsfærden til Mekka, en imitation af Muhammeds færd, der igen efterligner begivenhederne på Abrahams tid. Når muslimen vender hjem fra hajj, er han eller hun hajji, en ærefuld position, og rejsen kan, udbredt i fx egyptisk skik, markeres gennem et maleri på husmuren, med skib eller fly og Kabaen i Mekka som elementer. Fra valfartsstedet kan hjembringes forskellige hellige genstande, lampeolie, helligt vand (fx fra Jordanfloden) eller hellig jord (fx fra Jesu grav).

Pilgrimmen kan rejse alene eller sammen med andre. De store valfartsmål besøges af flere millioner om året. Pilgrimmen er typisk iklædt en bestemt dragt, ofte hvid, er udstyret med pilgrimsstav og -hat (se muslingeskal), iagttager en række rituelle regler og lever renset og asketisk undervejs til målet.

Jerusalem er et centralt mål for jødedom, kristendom og islam. Mens Templet stod, var det mål for jødiske pilgrimme under store valfartsfester; i nutiden er Grædemuren målet for jøder, og begrebet alijah (“opstigning”) er stadig knyttet til Jerusalem som hellig by. Tidligt i kristendommens historie opstod en tradition for rejse til Det Hellige Land med Gravkirken og Via Dolorosa i Jerusalem som markante stationer. For muslimer er al-Aqsa-moskeen i Jerusalem det tredjevigtigste valfartsmål (efter Mekka og Medina).

Inden for kristendommen i øvrigt er andre vigtige valfartsmål Rom med de syv valfartskirker og apostlen Peters grav, Santiago de Compostela i Spanien, Lourdes i Frankrig og Guadalupe i Mexico. I Nordens middelalderlige historie har Knud den Helliges grav (Odense), Olav den Helliges grav (Nidaros, Trondheim) og den hellige Birgittas grav (Vadstena) været betydningsfulde valfartsmål. Med Reformationen faldt pilgrimsfærd bort som et katolsk overtrosfænomen. Men i nutiden tager valfart til igen også blandt danskere, der er tros- eller kirkefremmede, og benytter rejsen til bl.a. Compostela som en personlig, åndelig oplevelse eller en fysisk udfordring. Forskere drøfter, om symbolikken i den type rejse skal have en religiøs fundering for at kunne kaldes valfart. Men til alle tider har valfart haft en håndfast, praktisk og økonomisk-kommerciel dimension: herberger undervejs, udstyr i særlige butikker, religiøse souvenirer. Kræmmere følger med Kirken.

I Vadstena har Svenska Kyrkan et Pilgrimscentrum og har formuleret en evangelisk-luthersk pilgrimsteologi byggende på syv nøglebegreber: frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed, dvs. begreber, der modarbejder modernitetens stress og jag, zap og flimmer.

Hinduismen har et stort antal pilgrimsmål over hele det sydasiatiske subkontinent, bl.a. adskillige byer ved den hellige flod Ganges. Buddhistiske pilgrimme valfarter bl.a. til lokaliteter, der knyttes til den historiske Buddhas levned, fx Bodh Gaya, hvor Buddha fandt oplysningen. I Japan er bjerget Fuji et populært pilgrimsmål, for shinto, buddhisme og en række af de nye religioner, og for shintos vedkommende er Ise-helligdommene et centrum; en omfattende buddhistisk pilgrimsrute på øen Shikoku går til hele 88 helligsteder. Sri Pada eller Adam's Peak i Sri Lanka er et bjerg, der er rejsemål for fire religioner: hinduer, buddhister, muslimer og kristne (thomaskristne).

Der opstår til stadighed nye valfartsmål, fx landsbyen Fatima i Portugal og bjergbyen San Giovanni Rotundo i Italien, oftest omkring steder, hvor underne har fundet sted. Også mausoleer for erklæret ateistiske personer, fx Lenin, Stalin, Mao og Che, kan skabe traditioner, der rummer de fleste af pilgrimsrejsens symboler. Det samme gælder ikoner fra medie- og popkulturens verden, som kan få helgenagtig status, fx prinsesse Diana og Elvis Presley.

Begrebet pilgrimsfærd bruges også metaforisk om livet som en rejse med hellige stationer undervejs, udfoldet litterært fx i John Bunyans allegoriske roman The Pilgrim's Progress, 1678-84. Det har tillige været brugt om den moderne, rodløse, ateistiske “pilgrim” i moderne tid, der har længslen i sig, men ikke noget mål. Denne type karakteriseres centralt af Par Lagerkvist: “At være et menneske vil sige at hungre efter noget, der ikke findes”; Lagerkvist har skrevet en historisk roman med titlen Pilgrim på havet, 1962. Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech brugte begrebet “pilgrimsmyte” på en tilsvarende vis om det moderne menneskes rastløshed og rodløshed og flugt ind i ideologier og utopier, men primært om den europæiske, middelalderlige myte, hvor man drevet af himmellængsel spaltede verden i to, en højere, spirituel “sjælens pilgrimssang” og en lavere, kropslig, med virkelighedstab og livsfornægtelse som resultat. Den brasilianske forfatter Paulo Coelho skrev i 1987 en magisk-realistisk roman om en valfart til Compostela, O diário de um mago (på dansk 2006: Pilgrimsrejsen).

Litt.: Jørgen Johansen, Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejser, 2005 (om kristne pilgrimme).

Se også rite, rejse, tøj, Jerusalem og helgen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig