vision

Vision, syn og syner, synskhed. Et sted skriver Thomas Bredsdorff: “Kunstneren kan supplere synet med syner”, dvs. lægge en indre, fantasibetonet eller metafysisk, overnaturlig dimension til det naturlige sanseapparat, som man ser med, øjet. Visioner er forbundet med menneskets fantasi- og drømmeverden, evnen til at fantasere, skabe sig utopier osv. I flere myter, bl.a. om Ødipus, og i litterære figurer som Homer og Ossian, skildres digtere, vismænd og profeter som visionære trods eller netop pga. deres blindhed, de bliver med et paradoksudtryk “blinde seere”. Nordisk mytologis øverste gud er halvblind eller halvseende, fordi han har sat sit ene øje i pant i Mimers brønd; men snarest betyder pantsætningen, at han nu kan se i rum (med det øje han har) og i tid (med det pantsatte øje); at kunne se i tid kan man kun som visionær, synsk, som den, der supplerer synet med syner.

Profeter eller seere, sejdende vølver, ekstatiske personer bliver henrykte – nogle vil sige også forrykte – til en anden dimension, den anden verden, modtager åbenbaringer osv. Visioner minder om drømme, og i flere kulturer opfattes drømme på linje med visioner, fx hos prærieindianerne. Her er en central rite visionssøgningen, som typisk foregår ved overgangen til voksenalderen; den indviede isoleres og udsættes for sult og tørst og farer på en sådan måde, at virkeligheden og “hallucinationerne” efterhånden glider over i hinanden. På noget tilsvarende vis initieres en shaman overalt i verden, med det formål i vision og ekstase at kunne bestyre hjælpeånder, dvs. repræsentanter fra den anden, åndelige verden. Profeter med stærke gudsåbenbaringer skildres ofte som angste for at møde den hellige kraft, at være udvalgt er også at være anderledes, at bestyre kræfter hvor der ikke er langt fra kosmos til kaos. Mystikere verden over beskriver i metaforisk sprog mødet med det guddommelige, som syner af ild, vand, kærlighed, sammensmeltning.

I vores kultur ses der ofte med skepsis på synskhed. Parapsykologien beskæftiger sig fx med clairvoyante personer. I New Age-miljøer er det alternative og det visionære møde med den anden verden dog kommet i højsædet på ny.

Det “indre” øje er ikke det eneste sanseorgan, der kan kontakte det overnaturlige. Øret, gennem auditioner, har også sin indre sneglegang (øre).

Blandt store visionære personligheder, mystikere og synske digtere kan nævnes: GTs store profeter, fx Ezekiel, Esajas og Daniel, digteren af Johannes Åbenbaring, Muhammed, den hellige Teresa, William Blake, Em. Swedenborg, August Strindberg. Bestemte litterære perioder har lagt vægt på det visionære, anelsen, mødet med “englen”, især romantikken, symbolismen og 1980'er-digterne. Brug af euforiserende stoffer har for nogle været en brugbar, men farlig, kanal.

I bredere betydning kan vision være en fremtidsforestilling; man kan tale om skrækvison og dommedagsvision.

Se også øre, øje, blindhed, drøm og utopi.